De to HF-elever brugte frokostpausen på at kigge efter nye planter med større overlevelseschancer end deres nu afdøde af slagsen. Foto: Dan Møller
in ,

Jagten på hårdføre studieplanter

NØRREBRO LIVE: Jonathan Mackie og Louie Rendtorff har frokostpause. De går på HF på Det Frie Gymnasium i Møllegade og bruger ofte frokostpausen på at gå i butikker, og i dag går turen ind til Den Franske Anemone.

»Min plante er død, fordi den ikke kunne tåle at stå ved siden af varmeapparatet, så nu er jeg på udkig efter en ny, stor, grøn plante,« fortæller Jonathan Mackie og kigger rundt i forretningen.

Hans gymnasieveninde Louie Rendtorff har også slået en af sine planter ihjel, så nu er hun på udkig efter kaktusser, fortæller hun med et smil.

Egentligt bor hun på Østerbro, men hun ville meget hellere bo på Nørrebro, fortæller hun.

»Det er et super fedt område, men jeg bor rigtig billigt på Østerbro,« siger hun.

Hun er i gang med det sidste år på HF og begynder at mærke presset.

»Det er lidt angstprovokerende, for nu begynder snittet virkelig at betyde noget,« siger Louie Rendtorff, som overvejer at søge ind på Journalisthøjskolen.

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Lukas Iskos dansk skolemester i lynskak

Fado-aften med Marco Oliveira