in , ,

Elsker 😍

Kødfrie tirsdage udløser miljøpris

HÆDER: Region Hovedstadens miljøpris 2018 går til personalet i Rigshospitalets medarbejderkantiner, der hver anden tirsdag serverer måltider uden kød. Det skåner miljøet, og så er det godt for helbredet.

I hospitalets fire medarbejderkantiner på Blegdamsvej og i Glostrup har man siden starten af 2017 haft en kødfri dag hver anden uge.

Konceptet ’Kødfrie tirsdage’ fik miljøpris 2018 i forbindelse med regionens lederkonference i Ballerup Super Arena. Det var en både glad og stolt funktionsleder i Enhed for Mad og Drikke ved Rigshospitalets Servicecenter, Anette Jørgensen, der modtog prisen:

»Det er først og fremmest en kæmpe anerkendelse at få prisen. Dernæst er det en rigtig stor cadeau til alle medarbejderne i vores kantiner. De knokler hver eneste dag hårdt for at give de ansatte på hospitalet et lækkert og velsmagende måltid, og er samtidig med til at løfte klimadagsordenen med deres faglighed, siger hun i en pressemeddelelse. thof

 

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Mistænkt for ni år gammelt bankrøveri varetægtsfængslet

Taxier i tomgang er stadig et problem i Kastrup