Katrine Sommer har netop åbnet spiseriet Motley i Ryesgade og køber ofte blomster hos Den Franske Anemone. Foto: Dan Møller
in ,

»Sammenholdet skaber nerven i byen«

 

NØRREBRO LIVE: Katrine Sommer ejer restauranten Grisen i Fredensgade og har netop åbnet spiseriet Motley i Ryesgade. Hun kommer ofte forbi blomsterforretningen på Fælledvej for at købe blomster til sine spisesteder, fortæller hun.

»Jeg er vokset op i en lille by og er vokset op med, at det er vigtigt at handle lokalt og at bevare de gode relationer. Også her på Nørrebro er det super vigtigt, at vi bruger hinanden og ikke ser hinanden som konkurrenter, men støtter hinanden. Det er det, der skaber nerven i byen,« siger Katrine Sommer og tilføjer:

»Man betyder noget for hinanden, og det gør mig glad.«

Hun har boet på Nørrebro i en årrække og er efter nogle år på Østerbro og i Nøddebo vendt tilbage til bydelen. I dag bor hun oven over restauranten i Fredensgade.

»Det var dejligt at komme tilbage, alle mine venner bor her pludselig,« siger hun. 

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Ekstra gok i nødden til fælles gårdhaver

Koncert. Dansk elektropop på Beta