FOTO: thomas-a.com
in , , ,

Koncert. Dansk elektropop på Beta

ØRESUNDSVEJ: Fjernsyn er en ny dansk trio, der spiller dansksproget elektropop. De kan opleves 29. november klokken i Beta. Gruppen dyrker minimalisme og simple hooks med rødder i europæisk synthesizerpop. Inspirationen kommer ikke kun fra navne som Kraftwerk, Laid Back og Massive Attack, men også fra et omfattende sammensurium af referencer fra forskellige musikperioder. Tekstuniverset tager afsæt i både banale, dagligdags observationer og mere filosofiske refleksioner over verdens tilstand.

Trioen bryder gerne med den traditionelle popskabelon med vers og omkvæd til fordel for repetitive forløb med en tilstræbt monotoni. Fjernsyn arbejder ud fra en række dogmer, som blandt andet foreskriver, at sangene skabes i form af musikalske kædebreve, hvor de involverede har frie hænder til at skrive om og sende tingene i en ny retning, indtil kompositionerne på demokratisk vis finder deres endelige form.

Bandet, som består af HH Præstbro, Per Toftager og Bo Feierskov, opstod en aften i 2014 på Berlin Bar og har siden udgivet EP-trilogien »Rød, Grøn, Blå« og LP’en »S/H«. Fjernsyn er også aktiv på livefronten og har blandt andet spillet i Literaturhaus på Nørrebro og til en dobbeltkoncert sammen med Lydmor til SV-fes- tival i København. Live set-up’et består af tre synth-stationer, en computer og forskellige håndspillede instrumenter. Bandets tre medlemmer synger alle både lead-vokal og kor.

Billetter à 125 kroner via amagerbio.dk

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

»Sammenholdet skaber nerven i byen«

Historisk seniormedalje til Hermes-herrer