Foto: Lions Club Østerbro
in ,

Like 👍

Lanterner og korsang i Kildevældsparken

LYS I MØRKET: Der er lanternevandring og korsang i Kildevældsparken torsdag 6. december, når decembermørket falder på klokken 16.15-17.30.

Hvis du mangler en lanterne, kan du i dagene frem til onsdag 5. december lave en gratis lanterne på Kildevældsparkens bemandede legeplads klokken 13.30-16.

Til selve arrangementet vil koret NotAble undervise alle i at synge to lanternesange på legepladsen. NotAble er et rytmisk kor fra Østerbro. Derefter går alle syngende omkring Kildevældssøen og der sluttes af med gratis varm kakao til alle, mens koret optræder.

Begivenheden arrangeres af foreningen De Frie Fugle og Kildevældsparkens bemandende legeplads med støtte fra Østerbro Lokaludvalg. thof/arkivfoto: Michael Paldan

 

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Julehygge hos Severin og Dufour

Borgere frygter ny rundkørsel