Da Bjarne Henriksens bror døde, havde han travlt med at komme videre. Nu ved han hvor vigtigt det er, at de døde har en plads i livet. Foto: Dan Møller
in ,

De døde skal have en plads i livet

JULEKALENDER. DRS julekalender, Theo & Den Magiske Talisman, handler om døden og om at miste. Skuespiller Bjarne Henriksen, der i serien har fået sin første morfarrolle, ved, hvor vigtigt det er, at man giver plads til dem, man har mistet.

Han er på størrelse med et egetræ og fylder godt i landskabet, da han forsøger at møve sig ind bag bordet på Frederik VI, hvor han hilser hjemmevant på tjenere og gæster.

Skuespiller Bjarne Henriksen er 59 år og kan fra 1. december ses i DRs julekalender Theo & Den Magiske Talisman, hvor han spiller morfar Harald, der falder om og der er udsigt til, at Theo kan miste sin morfar.

Døden og det at miste er omdrejningspunktet i julekalenderen, hvor der er både en virkelig verden, som foregår på Frederiksberg, og en parallelverden i landet Thannanaya.

»Julekalenderen har kant, og det er derfor jeg har sagt ja til at være med. Forholdet mellem Theo og hans morfar er helt unik. Han har tid. Ikke kvalitid, som det er så moderne at tale om, men bare uforbeholdent meget tid og han er altid til rådighed – jeg kan godt lide det bånd, der er mellem mange bedsteforældre og deres børnebørn – det er meget unikt,« siger Bjarne Henriksen, der har to voksne børn, men ingen børnebørn endnu.

Han er kendt for roller som gangster i Edderkoppen, fabrikant i Badehotellet, skurk i Monas verden, køkkenchef i Hotellet, flyttemand og sorgramt far til den myrdede Nanna Birk Olsen i Forbrydelsen. Og nu er han altså morfar.

»Så er man røget i den kasse,« som han siger.

Drømmer om Macbeth

Han er en de største karakterskuespillere herhjemme og kan spille alt fra skurk til blød og gemytlig morfar med hang til en god snaps. Skulle han frit vælge på alle hylder ville han gerne prøve at spille Shakespeares Macbeth.

Han læste engelsk og spansk før han kom på skuespillerskolen –’hvis jeg ikke skulle være skuespiller ville jeg nok være oversætter’ og da på teaterskolen skulle læse Shakespeare, valgte han den originale engelske udgave og var især glad for Macbeth.

»Jeg er nok for gammel nu til at spille Macbeth, men det er en fantastisk karakter, fordi han skal træffe et modbydeligt valg. Han er en stor mand og meget respekteret af folket, men hans hustru er meget ambitiøs og vil have, at han overtager tronen efter kongen, og Macbeth må træffe nogle forfærdelige valg,« fortæller Bjarne Henriksen om drømmerollen.

Han har sagt nej til flere roller – meningsløse voldsfilm og voldelige figurer uden dybde i karakteren – det gider han ikke. Han sagde også nej til Blinkende Lygter, fordi han synes, det er noget Tarantino-agtigt vold for sjov, og det gider han ikke. Og han tør sige nej tak.

For nogle år siden ringede de fra Tyskland og spurgte om han ville spille en mand, der skulle voldtage en 11-årig pige.

»Det kan jeg ikke – så jeg sagde; det må I få en tysker til,« siger han.

Murersøn fra Fyn

Han blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1990, men det lå ikke i kortene, at murersønnen fra Østfyn skulle blive skuespiller. Det var noget, der blev ved med at spøge, men fanden skulle stå i, at den inkarnerede fynbo skulle flytte til København så det var først, da han havde fået afslag i Odense og Aarhus måtte han bide i det sure æble og søge Statens Teaterskole, hvor det pludselig lykkedes at komme ind og han måtte sige farvel til Nyborg og den fynske tilbagelænethed. Heldigvis var der VM i Mexico i 1986, og her fik Bjarne Henriksen afløb for rejsefeberen og fodbolddrømmen inden han flyttede til København.

»Det gik stærkt i starten, jeg forstod ikke deres humor, men jeg allierede mig med Bodil Jørgensen, som jeg gik på hold med og vi holdt sammen og havde vores egen humor,« husker Bjarne Henriksen, der i dag føler sig som københavner eller rettere frederiksberger og nyder livet midt i det hele.

»Jeg er ikke til midt imellem – enten skal jeg bo på landet eller også skal jeg bo i byen midt i alting,« siger Bjarne Henriksen.

Siden 2014 har han boet på en sidevej til Frederiksberg Allé, hvor han har en fireværelses lejlighed sammen med sin kæreste, Anja.

Storebror døde

Han mistede for mange år siden sin storebror, der døde alt for ung efter et hårdt liv. Dengang var Bjarne Henriksen selv far til små børn og havde travlt med karrieren og at holde sammen på familien efter brorens dødsfald. Men han havde også travlt med at komme videre.

På en rejse til Sydafrika i forbindelse med et tv-program mødte han en heksedoktor, der sagde, at der var en slægtning, der kaldte på ham og om der var nogen, han havde mistet. Det var der jo.

»Hun sagde til mig, at fordi jeg prøvede at fortrænge ham og glemme ham, så hængte han på mine skuldre og klamrede sig til mig og tyngede mig. Men hvis du gør sådan her; går over og siger til ham, hvis du vil se efter mig, så skal jeg nok se efter dig, jeg glemmer dig ikke, du skal komme med mig, så vil han ikke tynge dig og du vil få et lysere sind,« fortæller Bjarne Henriksen.

Sammen med heksedoktoren kaldte han på sin bror og lovede ham, at han ikke ville glemme ham. Ganske kort tid efter mærkede han, at hans sind blev lysere, og han havde ikke tyngdefornemmelse i kroppen.

Hjemme igen byggede han – efter heksedoktorens anvisning – et hus til sin bror, som stadig stor i vindueskarmen.

»Jeg tog bare sådan et fuglehus med skråt tag, og satte et billede af ham, og så lagde jeg nogle af de ting, jeg havde fået med fra hende, men også nogle af hans egne ting, smøger, en øl og en bog. Så låner jeg en smøg af ham ind imellem. Han har det, han skal have der – han er med hele tiden. Det er en måde at bruge døden på en mere naturlig måde i stedet for ikke at ville røre ved den, og jeg kan mærke, at det giver mig en ro,« siger Bjarne Henriksen.

Han tror på Gud og går gerne i kirke, især juleaften. Han holder meget af jul og kan især godt bare lide at være sammen med dem, han holder af. I år skal han holde jul på Østfyn med sine børn og ekskone og hendes far. And og flæskesteg og masser af tid. I år ønsker han sig lædertøfler og en elektrisk tandbørste. Han har let ved at komme i julestemning, og elsker at være i Søndermarken, Frederiksberg Have og på skøjtebanen på Frederiksberg Runddel – bare han ikke skal stå på skøjter. Til gengæld vil han gerne drikke masser af varm kakao med smørboller til.

»Jeg kan bare godt lide tiden og hygge mig – man skal ikke nå noget, men bare tage det, som det er. Det er den bedste jul for mig.«

Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

46 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

Da en forvaltning legede politik, gik det galt

60 år med træet som nærmeste kollega