FOTO: MARTIN MYDTSKOV RØNNE.
in ,

Julestue hos Wacher med postkortportrætter

30. NOVEMBER-1. DECEMBER: Wacher og venner inviterer til julestue i butikken på Amager Boulevard 133, fredag 30. november og lørdag 1. december, begge dage klokken 11.00-20.00.

Her kan du få taget julens ’Wacher Vintage Julepostkort’, stylet af Dorte Wacher med tøj og accessories fra butikken og foreviget af husfotograf Martin Mydtskov Rønne.

Til julestuen er der også julepynt og brugskunst fra husets kunstnere Annette Falk Lund og Kathrine Hernø-Toftild. Vibeke Elskjær kommer med håndlavede porcelænsophæng af stjerner, engle, grise og elge.

Ninna Meacock viser sine nyeste decoupager og collager. Brian Willoughby præsenterer sine upcycling og unikke herresmykker fremstillet i smedjen af metalværktøj og ædle træsorter.

Og så kommer Anders fra Soul og spiller julevinyler og sælger ud af diverse skiver om lørdagen.

Der er også gløgg, småkager og masser af julehygge. Se mere på: www.facebook.com/WacherArt/

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Skriver som journalist på Amager Bladet siden 2005 om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Løfte om citronmåner efter 16 gaderøverier

Mus fundet i kartofler fra Aldi