Snedkermester John Lington på 84 år kan 28. november fejre 60 års jubilæum. Foto: Martin Sørensen
in , ,

60 år med træet som nærmeste kollega

JUBILÆUM. John Lington har i 60 år været selvstændig snedkermester med base i Gothersgade, træet vandt over musikken, men saxofonen spiller stadig.

60 ÅR: Den høje lyd af brummende maskiner lyder inde fra værkstedet i baggården i Gothersgade, hvor snedkermester John Lington er i gang med at skære et stort stykke træ til.

I det ene hjørne står den store brændeovn og varmer, og den løber man aldrig tør for træ.

»I skal lige se mit næringsbrev,« smiler John Lington og tager en sort ramme ned fra væggen.

»Ja, den er blevet lidt sort i hjørnerne, da vi i marts måned havde en brand i værkstedet, da et køleskab gik i brand. Heldigvis skete det om dagen,« fortæller han.

Fik medalje af kongen

Næringsbrevets papir er lettere gulnet, som et bevis på, at det er længe siden, det var 1958. Året hvor John Lington blev snedkermester.

»Jeg kom i lære i 1951 og blev udlært i 1955 som møbelsnedker. Jeg fik en sølvmedalje, som er det højeste man kan nå. Jeg fik medaljen overrakt af kong Frederik den niende inde på Københavns Rådhus,« fortæller han med et smil, mens han kigger på næringsbrevet.

Så blev træet ladt i stikken til fordel for soldaterlivet i et par år.

»Efter soldat hjælp jeg min mester med at bygge et værksted i Rødovre, og så købte jeg maskinerne af ham her i Gothersgade og overtog så bygningen, hvor jeg har værksted i to etager,« fortæller han og peger rundt i værkstedet, hvor maskinerne for en stund er blevet tavse.

Ikke talentfuld nok

John Lingtons far var musiker og det samme er sønnen Michael, der er en kendt jazzmusiker i USA. Men for John Lington blev det træet, der vandt over musikken. Dog er tonerne slet ikke gemt væk.

»Jeg sagde til min far, at jeg gerne ville være musiker. Men han sagde, at jeg ikke var god nok. Så ville jeg i stedet være bådebygger eller violinbygger, men jeg blev så møbelsnedker. Dengang i 50’ erne var der en stor eksport til Amerika, så der var nok at lave,« siger han og viser et foto af svendestykket, et flot skab der står hjemme i stuen.

Hans saxofon ligger i kufferten og bliver flittigt spillet på, selvom det ikke blev musikken, som blev hans levebrød, og det har han ikke fortrudt.

»Jeg startede med at spille violin, og så klarinet og så videre til saxofon. Jeg spiller i to big bands. Min far spillede violin og har spillet sammen med Leo Mathisen,« fortæller John Lington.

Spille med sønnen

Nu kan han som en af de få glæde sig over, at det er blevet til 60 år med træet som nærmeste samarbejdspartner, og han har ikke tænkt sig at stoppe med at arbejde.

»Jeg møder kl. 7.30 hver dag og går hjem kl. 16.30, og jeg vil blive ved lige så længe, jeg kan. Jeg har ikke lyst til at stoppe, da jeg godt kan lide at have noget at stå op til,« fortæller John Lington, der bor med sin kone på Asmussens Allé, hvor de har boet siden 1969.

Jubilæet bliver fejret ved en reception 30. november for familie og venner på Frederiksberg, hvor saxofonerne får en central rolle, da sønnen Michael kommer hjem fra USA for at spille sammen med sin far.

 

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

De døde skal have en plads i livet

En kongelig indvielse i vente – ligesom for 80 år siden