Julehygge ved Magnetens julemarked i lørdags. Pr-foto: Frederiksberg Kommune
in , ,

Mange gæster til Magnetens julehygge

JULEMARKED: Flere hundrede gæster besøgte i lørdags julemarkedet hos Center for Social Virksomhed, Magneten, på Bernhard Bangs Allé.

Magneten åbnede for tre år siden, og socialudvalgsformand Pernille Høxbro holdt åbningstalen og gav brugere og medarbejdere æren for det store arbejde med at få bygningen til at leve.

Der blev langet flæskestegssandwich, brunkager og masse af andet godt over disken i cafeen og Husets kunsthåndværksbutik ’By Hand & Heart’ solgte alt godt til julen kreeret af Center For Social Virksomheds brugere. Fælles for brugerne er, at alle har et handicap, som gør, at de ikke kan fungere på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

De gode initiativer stoppede ikke her for det blev solgt juledekorationer på bygningens 1. sal, hvor man kunne gå videre ud på husets svævende sansehave, der var pyntet festligt op til arrangementet. Her blev der serveret gløgg, som var opvarmet over bålet i bålhytten, imens der var levende musik og man kunne få lidt julegodter fra julemanden.

 

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Mistede pung ved trick-tyveri i Netto

Toner fra taiwanesiske tvillingebrødre