Rebekka Ziska Dahl hev bronze hjem ved weekendens VM i Ju-Jitsu i Malmø. Pressefoto
in ,

Vanløse-pige vinder VM-bronze i Ju-Jitsu

Rebekka Ziska Dahl fra Vanløse vandt i weekenden bronze i VM i Ju-Jitsu

Det blev til metal for vanløsepigen Rebekka Ziska Dahl, som i weekenden vandt bronze i VM for seniorer i Malmø.

Den tidligere Worldgames vinder var dog ikke indstillet på at komme hjem uden medalje om halsen og snuppede i overlegen stil bronzemedaljen fra østrigeren Anna Fuhrmann, der måtte klappe af før tid.

Rebekka Ziska Dahl vandt dermed bronze på ”fuldt hus” (Fuld Ippon).

»Selvfølgelig var det ikke bronzen, jeg kom efter, men jeg er alligevel tilfreds med mit resultat,« siger Rebekka Ziska Dahl i en pressemeddelelse.

Det er fjerde år i træk, at den 22-årige ju-jitsu-kæmper bliver nummer tre ved verdensmesterskaberne i vægtklassen op til 55 kg.

Hun var kun et enkelt point fra drømmen om en finaleplads ved VM, men måtte se sig slået af hollænderen Chabeli Arenberg Peeters i semifinalen:

»Alle er dygtige, og ofte vil det være dem, der kan klare de pressede situationer, som ender øverst på podiet. I dag klarede Chabeli presset bedst end mig. Jeg har tidligere haft svært ved at sætte mig op til den næste kamp, hvis jeg har tabt. Det trøster jeg mig med, at jeg ikke havde problemer med i dag,« siger Rebekka Ziska Dahl, der har dyrket den hårdtslående kampsport i mere end 13 år.

Rebekka Ziska Dahl satte for alvor sit navn på landkortet, da hun kvalificerede sig til og vandt World Games i 2017. World Games svarer til OL for de sportsgrene, der ikke er en del af de olympiske discipliner endnu, og her kan kun verdens absolutte elite være med.

Ju-jitsu er en kampsport og et selvforsvarssystem, der har sit udspring i den asiatiske kampsportstradition, men som er tilpasset europæiske forhold og europæisk mentalitet.

 

 

Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

46 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

Lynetteholmen er vedtaget – metro på vej

Købmanden bliver flankeret af konen i ny REMA 1000-butik