Leah Robb fortæller om sit maleri ’Døden’. Misbrugeren lader sig lokke af den farverige dragt og en smilende maske, men i hånden bærer Døden en sprøjte. Foto: Martin Sørensen
in , , , ,

Elsker 😍 Like 👍

Udstilling om stofmisbrug – set med en pårørendes pensel

UDSTILLING. Kunstner Leah Robb har skabt en udstilling med udgangspunkt i et menneske, hun har kær, og som har haft et tilbagefald som stofmisbruger. Du kan til og med på lørdag nå at se udstillingen på Gallopperiet på Christiania.

CHRISTIANIA: David Bowies ’Heroes’ kører i sløjfe i en højttaler, mens vi baner os vej langs labyrintens lærredsvægge. Undervejs støder vi på gipskroppe og udsagn skrevet på væggene. Og skal vi nu ligeud, bukke os eller skubbe til en træplade for at komme videre?

Indgangen til labyrinten er festlig og fyldt med flimmer, og til højre lokker en pusher med glitrende stoffer. Indenfor venter forvirring og kaos. Foto: Martin Sørensen

Labyrinten er en del af kunstner Leah Robbs udstilling i Gallopperiet – Stadens Museum for Kunst på Christiania. Udstillingen kredser om stofmisbrug, og forvirringen i labyrinten symboliserer det kaos, stofmisbrugeren oplever i trangen til narkoen, trængslerne med at blive clean og faldgruberne undervejs.

Og så er en del af udstillingen set gennem en pårørendes optik, hvor magtesløsheden kan synes endnu større. Den rolle kender Leah Robb selv alt for godt.

Fælles historie forsvinder

»Denne del af udstillingen er mest inspireret af en bestemt person, som kæmper en brav kamp mod et hårdt stof. Da jeg mødte ham, var han clean og i bedring og et af de smukkeste mennesker, jeg har mødt. Vi lavede alle mulige projekter sammen, men så tog han et tilbagefald, og det er noget man ikke forstår. Det vender op og ned på ens liv – det er som at komme ud i en tåge, som at drukne i et hav, som om man er i en hvirvel af forvirring. Og man spørger sig selv, har man også selv nogle afhængigheder, og hvorfor får man dem?« siger Leah Robb.

Handler det om en ven eller et familiemedlem?

Et væsentligt værk i udstillingen, der viser den pårørendes indre skrig og magtesløshed, står i én udgave udenfor bag en dør ved Christianias hovedindgang og en anden indenfor på Gallopperiet. Foto: Martin Sørensen

»Nej, det er ikke et familiemedlem, men det er en, jeg har enormt kær. Nogle gange er kærlighed et valg, og når tingene er specielt hårde, så kan man huske tilbage til de smukke sider og sige: Det er det, jeg holder af. Jeg har hørt fra andre, der har været tæt på nogen med et misbrug, og når der kommer et tilbagefald, kommer der et nederlag, og en ny historie. Den historie, man havde sammen, har man ikke længere sammen. Man husker den selv, men misbrugeren er et andet sted, og det er det, der gør mest ondt. Det at man står alene og er blevet skubbet væk og føler sig forladt, det har ført til mange af de her malerier. Det var faktisk nemmere for den person at give slip på nogen, som jeg er ret sikker på, at han holder af, end det var at face dem. Men jeg bebrejder ikke personen – det er vigtigt at sige,« siger Leah Robb.

Hun foretrækker at holde personen anonym. Hun er begyndt at have lidt kontakt med ham de seneste måneder.

»Man er nødt til ikke at have nogen forventninger. Han har faktisk været med til at designe det her værk (labyrinten, red.), og personen har set udstillingen. Så det har været fantastisk.«

Diamanter i støvet

Leah Robb kommer oprindeligt fra Skotland, hvor hun blev uddannet som kunstner på Duncan of Jordanstone college of art. Hun er kommet i Danmark siden 2000 og har boet her fast siden 2014 på Amager.

Hendes første store kunstprojekt foregik på Christiania, hvor hun lavede portrætter af forskellige mennesker, der blev udstillet på Gallopperiet i 2009. Et af dem, af Syre-Kim, er med på den nuværende udstilling.

En diamant i støvet – et stykke konceptkunst i udstillingen. Foto: Martin Sørensen

»Da jeg kom til Christiania bemærkede jeg, at der var de her diamanter i støvet – smukke mennesker, der måske druknede lidt og havde det lidt svært. For at lave et projekt, hvor man tegner folk, så skal man faktisk holde mund, lytte og ikke være fordomsfuld. Det var noget, jeg lige skulle lære. Ikke at have en mening lige nu. Og jeg besluttede, at jeg skulle ikke begynde at ryge hash og drikke mig fuld. På den måde er jeg en udefrakommende og får en anden synsvinkel på tingene,« siger Leah Robb.

Syre-Kim kom til udstillingen i 2009.

»Han sagde: »Nej, hvor er det sejt malet, mand. Det kunne have været alle mulige andre. Det ligner mig, når jeg er grim.« Så han var både udfordret af maleriet, men også beæret. Og det er det, kunst kan – tale til folk, uden at bruge ord.«

Leah Robbs sociale vinkel på kunst handler ikke om at skulle ’hjælpe’ nogen.

»Jeg har et hjerte for de her mennesker og forstår, hvad der foregår for dem, fordi jeg selv har været mobbet og følt mig som outsider. Og jeg har følt en healing her på Christiania, fordi jeg føler mig accepteret, og det betyder noget. Jeg har aldrig syntes, det skulle handle om, at nu skal jeg hjælpe dig, du er en stakkel. Nej, det skal handle om, at man ser hinanden i øjenhøjde. Og hvis det betyder, at vi begge skal ned i knæ, jamen, så gør vi bare det.«

Leah Robb viser portrættet af Syre-Kim fra 2009. Foto: Martin Sørensen

Leah Robbs udstilling om stofmisbrug kan ses på Gallopperiet – Stadens Museum for Kunst på 2. sal i Loppebygningen på Christiania
Udstillingsperioden er netop udvidet til og med 1. december – åbent tirsdag-søndag klokken 14.00-19.00

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Skriver som journalist på Amager Bladet siden 2005 om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Mange københavnere står uden varme på vintermorgen

Jørgen Rald udstiller på Betaniahjemmet