Fra lørdag 17. november vil der være asfaltarbejde på Bispeengbuen. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
in ,

Bispeengbuen skal have ny asfalt

TRAFIK: Trafikanter på Bispeengbuen skal fra midten af november og godt en måned frem væbne sig med tålmodighed. Asfalten på den stærkt trafikerede forbindelse mellem Borups Allé og Ågade skal udskiftes flere steder, hvilket vil betyde færre kørespor på strækningen i aften- og nattetimerne. Samtidig udføres der mindre reparationsarbejder andre steder på broen.

Det samlede arbejde begynder lørdag 17. november og varer frem til slutningen af december. Der vil blive arbejdet på både oversiden og undersiden af broen.

Af hensyn til trafikken er asfaltarbejdet lagt i aften- og nattetimerne og hovedsageligt i weekenden, mens arbejdet på undersiden foregår i dagtimerne i hele perioden. Dette arbejde vil dog kun påvirke trafikken i korte perioder og i begrænset omfang.

Herudover vil der i ugerne 47 og 48 være kortere spærringer i nattetimerne af enkelte spor. Arbejdet på undersiden af broen vil foregå i dagtimerne, men vil kun i kortere perioder påvirke trafikken på Borups Allé og Nordre Fasanvej, hvor der kan være et ændret vejforløb.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Ja, Fremad A. vil i Superligaen

Juletiden begynder på Østerfælled