FOTO: SHUTTERSTOCK
in ,

Banko på Kofoeds Skole støtter juleaften for socialt udsatte

SUNDBYØSTER: Kofoeds Skole holder torsdag 29. november klokken 19.00-21.30 et støttebanko-arrangement, hvor formålet er at samle ind til juleaften på Kofoeds Skole for 350 socialt udsatte enlige og familier.

Juleaften-arrangementet er en lang tradition, som går helt tilbage til skolens grundlæggelse i 1928. Siden dengang har skolen hvert år afholdt jul for socialt udsatte enlige – og i de senere år også deres familier.

Tidligere har navne som Kim Larsen og Stig Møller underholdt med musikalske indslag, og aftenen har budt på en klassisk julemenu samt gaver til alle, der dukker op. Det er gratis at deltage og billetter uddeles på Kofoeds Skole fra mandag 3. december.

Billetter til bankospillet til 100 kroner kan købes på www.kofoedsskole.dk/banko. Læs mere på ’StøtteBANKO på Kofoeds Skole’ på Facebook.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Kunsten flytter hjem til Kathrine

Juleudstilling hos Galleri Naif