ARKIVFOTO: JANUS NIELSEN/RITZAU SCANPIX.
Tema: in

Mascha Vang fik 4.5 millioner kroner for træhuset i Søvang

DRAGØR: Bloggeren Mascha Vang, der startede sin karriere i realityshowet ’Villa Medusa’ for 18 år siden. har netop fået solgt huset i Søvang i Dragør. Mediedarlingens 145 kvadratmeter store hus blev udbudt til salg i starten af oktober, og 13 dage senere var det solgt.

Nu afslører tinglysningen, at den 39-årige Mascha Vang har fået 4.456.111 mio. kr. for sine kvadratmeter, skriver Boliga.dk.

Vang har således – noget utraditionelt – fået en anelse mere for sit hus, end den pris ejendomsmægleren havde udbudt det til salg for. Huset ramte nemlig det danske boligmarked med en pris på 4.395.000 kroner.

Allerede da salget blev indgået, kunne Mascha Vang afsløre på sin blog, at hun havde fået mere end udbudsprisen for kvadratmeterne, ligesom hun også oplyste at huset kunne have været solgt den første dag, det var online.

Men selvom der altså gik små to uger, før huset officielt blev taget af markedet, er salgstiden stadig væsentlig under gennemsnittet for Dragør. Ifølge tal fra Boliga tog det i gennemsnit tre måneder at få villaer og rækkehusene i området solgt i årets første halvdel.

I årets tredje kvartal gav sælgerne i Dragør Kommune nemlig 30.652 kroner pr. kvadratmeter. Hvilket altså vil sige, at Vang har fået en kvadratmeterpris ganske tæt på gennemsnittet for sit træhus.

Ifølge oplysninger fra Boliga.dk købte Mascha Vang huset i 2016. Den gang lød salgsprisen på 3.775.000 kroner.

Nu er Mascha Vang og kæresten Troels Krohn Dehli (foto) så på vej mod nye horisonter – i Kolding. /jep-

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

25 år med hår på Østerbrogade

Farvel til legeplads – goddag til skøjtehal