Tirsdag 20. november har Højesteret afgjort, at LTF-lederen Shaib Khan skal udvises af Danmark. Foto: Tariq Mikkel Khan/ Ritzau Scanpix
in , ,

Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

LTF-lederen Shuaib Khan udvises

DOM: Lederen af banden Loyal To Familia, den 32-årige Shuaib ’Shebi’ Khan, bliver udvist af Danmark. Det har Højesteret netop besluttet i en principiel dom, skriver Ekstra Bladet.

Både i Københavns Byret og Østre Landsret slap Shuaib Khan med en betinget udvisning efter dommen for trusler mod en politibetjent. Men rigsadvokat Jan Reckendorff fik tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, hvor rigsadvokaten krævede ’Shebi’ udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.

LÆS OGSÅ: Tidligere bandeleder død efter skud på Hejrevej

Højesteret idømte Shuaib Khan tre måneders fængsel for truslerne mod betjenten, der faldt i forbindelse med en visitation på Nørrebro, som ’Shebi’ følte var ydmygende. Han fik også en bøde på 12.200 kr. Dermed skærpede Højesteret landsrettens dom, der var på 60 dages fængsel.

Et flertal på seks af de syv dommere i Højesteret finder, at Shuaib Khan med sin adfærd gennem mange år har demonstreret manglende vilje til at integrere sig i det danske samfund.

Højesteret siger i dommen, at trods tid­ligere straffe for grov personfarlig kriminalitet og advarsel om risikoen for udvisning har han fort­sat sin kriminelle adfærd og er leder af en bandegruppering, der er kendt for grov per­son­farlig kriminalitet.

LÆS OGSÅ: Politiet rykker ud til Hejrevej i mobil politistation efter skyderi

Der er grund til at formode, at Shuaib Khan også fremover vil begå personfarlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke bliver udvist, siger Højesteret.

Shuaib Khan er opvokset i Danmark, hvor han har sine forældre og søskende, men han har pakistansk statsborgerskab. Shuaib Khan har tilsammen tilbragt cirka ti år bag tremmer, skriver Ekstra Bladet. js

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Politiet rykker ud til Hejrevej i mobil politistation efter skyderi

Kunstsalon rykker ind i kunstnerens eget hjem