Nedim Yasar var på vej væk fra sin bogreception på Hejrevej 30, da han blev skudt. Foto: Tobias Nicolai/ Ritzau Scanpix
in , ,

Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Tidligere bandeleder død efter skud på Hejrevej

HEJREVEJ: Den tidligere bandeleder og radiovært, 31-årige Nedim Yasar, er erklæret død tirsdag middag efter at være blevet skudt på Hejrevej mandag aften.

Da skyderiet fandt sted omkring klokken 19.38, var Nedim Yasar på vej væk fra en bogreception for hans bog ’Rødder’, der fortæller hans historie og vej ud af bandelivet. Bogen udkom officielt i går, og receptionen blev holdt mandag på Hejrevej 30 tæt på gerningsstedet.

LÆS OGSÅ: Politiet rykker ud til Hejrevej i mobil politistation efter skyderi

Nedim Yasar forlod i 2012 banden Los Guerreros og gik ind i politiets exit-program. Siden har han levet et liv i to spor. Et offentligt liv som radiovært på radiostationen Radio 24/7’s ’Politiradio’ og som debattør, hvor han har delt ud af sine erfaringer fra bandemiljøet, og samtidig en diskret tilværelse på hemmelige adresser rundt omkring på Sjælland – i skjul fra sin fortid og folk, der ville ham ondt, skriver Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: LTF-lederen Shuaib Khan udvises

Han blev forsøgt overfaldet så sent som sidste år.

Der har i løbet af tirsdag formiddag været forvirring omkring Nedim Yasars tilstand. Først meddelte Radio 24/7, hvor han radiovært, at han var død. Men politiet dementerede det kort efter. Lige før klokken 13 meddelte politiet at han ER død.

(opdateret)

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Frederiksbergs teenagere er vilde med Rue 153 i nummer 155

Vesterbros Lars Mikkelsen vinder Emmy for Herrens Veje