Arkivfoto: Copenhagen Floorball Club.
in , , , , , ,

Elsker 😍

Copenhagen Floorball Club er årets idrætsforening

Københavns Kommune har kåret Copenhagen Floorball Club er kåret til årets idrætsforening.

Vinderen af årets idrætsforening i København er fundet. Copenhagen Floorball Club kan i år bryste sig af æren og den medfølgende pris på 25.000 kr.

‘Copenhagen Floorball Club er et rigtig godt eksempel på det gode og meget vigtige stykke arbejde, idrætsforeningerne gør. For især de udsatte børn og unge bliver foreningerne indgangen til nogle gode, sunde fællesskaber, og det skal vi hylde,’ siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å).

Der blev ved beslutningen netop lagt vægt på blandt andet klubbens arbejde for at inkludere udsatte børn og unge i lokalområdet. Derudover udmærker Copenhagen Floorball Club sig ved at indgå i skolesamarbejder og boligsociale indsatser, ligesom klubben overordnet set henvender sig til alle aldersgrupper med et varieret aktivitetsudbud.

Foreningen modtager officielt titlen som årets idrætsforening ved en reception hos klubben den 10. december, hvor kultur- og fritidsborgmesteren vil overrække prisen. Receptionen foregår hos Copenhagen Floorball Club på Julius Andersens Vej 6, 2450 København SV. mellem kl. 16.30-17.30.

De seneste fem års vindere af prisen
2017: Nørrebro United
2016: Boldklubben Skjold
2015: Østerbro Idrætsforening
2014: KIFU, Københavns Idrætsforening for Udviklingshæmmede
2013: Rafting Club Copenhagen

Ny musical om Sanne Salomonsens liv

Den Røde Plads er færdigrenoveret