Foto: Martin Sørensen

En imaginær fuckfinger blev Ole Henriksens indgang til USA

Ole Henriksen, cremekongen der erobrede verden, har altid fulgt sin mave og sit hjerte. I ny bog fortæller han om vejen til succes, og hvorfor man altid skal stå ved sig selv. Og så flytter han lige efter nytår til København.

Når Ole Henriksen er ude at holde foredrag om sine cremer eller skal præsentere sin nye bog til en forlagsmiddag, forbereder han sig sjældent. Han tager den fra hoften. Eller rettere med hofterne, for han springer op og danser og råber ’Er I klar?’

»Hvis man ikke har sig selv med, er man ikke autentisk. Det er vigtigt at være sig selv og være spontan – også når man skal præsentere noget,« siger Ole Henriksen.

Han er herhjemme kendt som cremekongen, der med sine skønhedsklinikker i Los Angeles kom på fornavn med megastjerner som Barbra Streisand og George Clooney.

En lille genert nordjysk dreng med masser af weltschmerz og en forvirrethed over egen seksualitet, der rejste sig op, sendte janteloven ad hekkenfeldt til og med et indre drive og væg-til væg-smil – også til sig selv i spejlet – kæmpede sig frem mod lykken og succes i livet. Blandt andet ved hele tiden at være tro mod sig selv. Også i modgang.

Da han første gang tog til USA med et green card i hånden, blev han stillet spørgsmål om hans seksualitet. Han vidste, at han kunne have løjet, men han valgte at stå ved sig selv og ærligt sige, at han var homoseksuel. Immigrationsofficeren kaldte ham pervers og bad ham vende om og forlade landet, men Ole Henriksen kvitterede med en imaginær fuckfinger og blev i USA, hvor han har boet siden.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Det skal føles godt

Han har netop udgivet sin meget ærlige og personlige bog, ’Det skal føles godt – tag hjertet med på vejen mod succes’. Bogen er udkommet på Politikens Forlag, hvor vi møder Ole Henriksen. De kedelige kontorvægge bliver farvestrålende og næsten selvlysende i hans selskab, og man kan godt pakke den høflige og professionelle goddag-hånd væk.

»Du ser fantastisk ud – dine øjne stråler – hvor er det godt at se dig, jeg er beæret,« udbryder han, mens han kindkysser mig på begge kinder i en stor omfavnelse, selv om vi aldrig har mødt hinanden før.

Det er rigtigt, hvad man siger: man bliver glad i låget af hans selskab. Han virker som en levende lykkepille og er en stor inspirator til livet, men også hvis man vil have succes.

»Min bog er ikke en opskriftbog – så gør du sådan – det er en inspiration til, hvordan man i sin virksomhed eller privat kan skabe succes – bogen er ment som et lille skud i røven.«

Hans egen karriere begyndte med hudproblemer. Han havde akne og fik behandlinger af den indiske skønhedsekspert Lagita. Efter få gange var aknen reduceret, og Ole Henriksen, som dengang ernærede sig som danser, satte sig på skolebænken i London og begyndte at læse til kosmetolog. Langt væk fra barndomshjemmet i den lille nordjyske by, Nibe.

Men ingen ville dengang hyre en mandlig kosmetolog, men »jeg er ikke typen, der giver op – og elsker at være iværksætter,« siger Ole Henriksen.

Stjerner i klinikken

Som kun 24-årig åbnede han sin skønhedsklinik i Los Angeles i Californien, og en dag bestilte Barbra Streisand tid til hudbehandling. Hun havde hørt fra sin veninde, at Ole Henriksens behandlinger gjorde en forskel. Med Streisand som stamkunde kom den unge nordjyde hurtigt på fornavn med de største stjerner, og lavinen rullede. Vogue ringede, og tv-stationerne ville have den nye skønhedsguru i studiet. Med raketfart voksede karrieren, kontoen og selvtilliden.

Ole Henriksens produkter er kendt verden over, men i 2011 solgte han firmaet til det amerikanske luksusimperium LVMH og er i dag kreativ direktør.

»Penge har aldrig været et mål for mig – det er noget, der er kommet, og jeg nyder friheden, der følger med. Men penge eller berømthed må aldrig blive et mål i sig selv,« siger Ole Henriksen.

Ole Henriksen er hverken født med en guldske i røven eller er kommet sovende til sin succes.

Han har knoklet, gjort sig dygtig og hele tiden været tro mod sine beslutninger. Og så har han været god til at stå ved sin succes og rose sig selv, når noget er gået godt. Og det er det meste. Men han har også oplevet masser af modgang:

Han har selv oplevet at blive forelsket i depressionen.

Som 14-årig var han så ked af det, at han tog ud til Limfjorden og med næsen mod vandoverfladen overvejede han at springe ud og gøre en ende på det hele. Han cyklede hjem igen og besluttede at det var ham selv der måtte kæmpe sig vej ud af ensomheden og ulykken.

Han kunne købe hele verden, men er meget nøjsom og er glad for en ti år gammel trøje. Til gengæld glæder han sig over sin nye rejsetaske, med plads til computer, som er praktisk og lækker på samme tid.

»Jeg kan godt lide pæne ting, men jeg køber ikke bare ting, fordi jeg kan. For hvis man pludselig har alt for meget lort i sit hjem, nyder man ikke det, man har,« siger Ole Henriksen.

Der er folk, der knokler hele deres liv, uden at få succes? Hvad gør de galt?

»Selv når de knokler glemmer de, at de egentlig også her i processen opnår en masse mål og succes, så de skal lige registrere, hvad de laver nu og knokler med – og lige mærke efter og glæde sig over at de laver noget, de brænder for. Og så skal man skal lade være med at sige, at man er overvældet, stresset og træt – jo mere du siger det, jo mere bliver du det, for det er, hvad du signalerer til hjernen,« siger Ole Henriksen

Man skulle tro, at han spiste tre Duracell-batterier til morgenmad, men den består af havregrød med friske bær og 300 armbøjninger. Hertil kommer øvelser i ringe, forskudt bare og strækøvelser. Hver dag. Manden er 67 år, men har ikke én rynke og hans yndlingsskjorte, som manden Laurence ofte køber til ham, er fra italienske Etro med masser af farver.

Hvis træthedstanken strejfer ham, slår han den væk og nyder nærværet med de mennesker, han er sammen med lige nu – og før han går i seng, sætter han Spotify på telefonen og danser rundt, mens han vrikker med røven foran spejlet. Kun iført underbukser.

Snart kan han gå daglige ture ved Københavns Havn. For ham og ægtemanden Laurence Roberts har købt en stor lejlighed i Frederiksstaden midt i København, hvor de skal bo halvdelen af året.

Det glæder han sig til – fordi København er en elegant storby, som han siger.

I bogen skriver han om, hvordan de fleste ikke har noget problem med at rose andre, men at det kan være svært at se sin egen succes. Men det er vigtigt, siger Ole Henriksen, for succeshistorier fører til flere. Og så kræver det også hårdt arbejde og passion.

»Man skal finde noget man kan lide – det er om det er sportsgrene eller i karrieren og så øve sig på det og blive god til det. Man skal aldrig give op – Et godt liv kræver hårdt arbejde. Alle vil møde modgang både i livet og i arbejdslivet – men man skal op på tæerne igen,« siger Ole Henriksen.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Debat: Bedre forhold for vores stofbrugere

Historien om Nordhavn: Fra industri til beboelse