Smed Julius Møller fra modstandsbevægelsen blev tragisk dræbt på selve befrielsesdagen på Billedvej i Nordhavn. Foto: Thomas Frederiksen
in ,

Frihedskæmper blev skudt i havnen efter tyskernes kapitulation

Nyt og gammelt: Noget af det som adskiller Nordhavn fra det andet store byudviklingsområde i København: Ørestad på Amager, er at der har været bygninger og byliv tidligere.

En del af Danmarkshistorien kan findes i de gamle bygninger i Nordhavn.

Således er Meny flyttet ind i huset, som rummede Riffelsyndikatet, der blev sprængt i luften af modstandsbevægelsen i 1944. Og der er i det hele taget en del spor fra anden verdenskrig. Som industrihavn var Nordhavn rammen om flere aktioner og kampe.

På Billedvej er der mindetavle for smed Julius Møller, der faldt 5. maj 1945, altså da Danmark netop var befriet.

Der døde en del mennesker i dagene oven på befrielsen som led i det kaos, der fulgte tyskernes tilbagetrækning.

Julius Møller var tilknyttet modstandsbevægelsens havnegrupper.

Han var ansat i Dansk Industrisyndikatets brandvagt, som indgik i frihedsbevægelsens havnekommando.

Om morgenen 5. maj forlod de tyske vagter Industrisyndikatet. Sikringen af området blev overtaget af vagter fra havnegrupperne.

Ved 13-tiden startede en længere skudveksling mellem de tyske skibe i havnen og vagtstyrken.

Julius Møller havde forladt sin post, men modtog en ordre om at vende tilbage til den.

Han skulle fra Kommandocentralen der var placeret på hjørnet af Billedvej og Århusgade. Under en skudpause satte Julius i løb over gaden. Han blev ramt af et dræbende riffelskud.

Han blev 34 år. Julius Møller var født 17. oktober 1910. thof

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Klimatilpasning er i fuld gang ved Femte Juni Plads

Vil du være med til at udvikle din bydel?