»Jeg syntes måske, at Inge Marie var lidt speciel, første gang jeg mødte hende, men nu tænker jeg ikke over det længere. Det betyder intet i den relation, vi har til hinanden,« fortæller Samara Fog. Selfie: Samara Fog
in , , , ,

Min lidt specielle bonusmormor

BESØGSVENINDE. På trods af en aldersforskel på næsten 50 år går snakken livligt, når Samara Fog hver anden uge aflægger Inge Marie et visit. Sind Frederiksberg skabte kontakten, og foreningen har hårdt brug for flere besøgsvenner.

FRIVILLIGHED: I de seneste to år har Samara Fog besøgt Inge Marie hver anden uge. På trods af en aldersforskel på næsten 50 år går snakken livligt, når de to mødes.

»Inge Marie er blevet min lidt specielle bonusmormor. Hun fortæller historier fra sin ungdom, og så fortæller jeg, hvordan det er at være ung i dag,« siger 23-årige Samara Fog. Hun læser psykologi og kommunikation på Roskilde Universitetscenter (RUC), og så er hun besøgsven hos Inge Marie gennem Sind Frederiksberg.

Inge Marie er fra Grønland og taler dansk, men blander indimellem grønlandske ord ind i samtalen.

»Det synes jeg er sjovt, for så lærer jeg også noget nyt. Jeg har familiemedlemmer fra USA, Tyskland og Brasilien, så jeg er vant til, at andre sprog bliver blandet ind i samtalen,« siger Samara Fog.

Hun bor på Blankavej i Valby tæt ved kommunegrænsen til Frederiksberg, og Inge Marie bor på Dalgas Boulevard på Frederiksberg tæt ved kommunegrænsen til Valby, så det tager ikke Samara mange minutter at cykle hjem til Inge Marie.

»Det meste af tiden drikker vi te og snakker. Indimellem spørger Inge Marie, om jeg vil hjælpe med hendes nye telefon eller med at ringe til apoteket. Vi har også været på café og gået en tur til bageren sammen,« fortæller Samara.

God karma

Inge Marie lever med en psykisk sygdom og har derfor fået mulighed for at få en besøgsven via projektet ’Farvel til ensomheden’, der er støttet af Helsefonden og drives af Sind – landsforeningen for psykisk sundhed. Formålet er at give mennesker, der både lever med psykisk sygdom, og som føler sig ensomme, et nyt netværk.

»Jeg kontaktede Sind, fordi jeg gerne ville have noget relevant frivilligt arbejde, der kunne forbedre mine chancer for at blive optaget på et psykologistudie på Københavns Universitet,« oplyser Samara og fortsætter:

»Dengang ville jeg altså gerne opnå noget. Nu er jeg startet på psykologi- og kommunikationsstudie på RUC og har i princippet ikke brug for at arbejde frivilligt. Men jeg kunne ikke drømme om at stoppe mine besøg hos Inge Marie.«

Besøgene gør Samara glad:

»Inge Marie er altid så energisk og roser mig ofte. Sidst jeg besøgte hende, lærte hun mig at sige ’Jeg elsker dig’ på grønlandsk, og så sms’er hun jule- og påskehilsner. Det føles bare godt at gøre noget for andre. Det er god karma.«

Lidt speciel

Inge Maries psykiske sygdom er ikke noget Samara tænker over – ikke længere:

»Jeg syntes måske, at Inge Marie var lidt speciel, første gang jeg mødte hende, men nu tænker jeg ikke over det længere. Det betyder intet i den relation, vi har til hinanden,« siger Samara og tilføjer:

»Der var en periode, hvor jeg ikke kunne få fat i Inge Marie. Jeg blev nervøs for, om der var sket hende noget, så jeg kontaktede Julie (Bock Andersen, red.), der koordinerer besøgsvenneordningen. Hun kontaktede kommunen.Det viste sig, at Inge Marie havde fået ny telefon, og at hun ikke kunne høre, når jeg ringede uanmeldt på døren. I den forbindelse var det rart, at jeg var en del af et projekt,« fastslår Samara Fog.

Som frivillig får Samara tilbudt supervision og relevante kurser:

»I starten brugte jeg det meget. Mest for at finde ud af, hvad jeg skal gøre, hvis der sker noget. Det er altid rart at være godt klædt på,« konkluderer Samara Fog.

Verdens hyggeligste julemarked

Oh Land: »Det er stort for mig«