in , ,

Oh Land: »Det er stort for mig«

KONGELIGT: Dronningen og Oh Land præsenterede tidligere på ugen et nyt fælles projekt. Dronningen skal lave kostumer og scenografi, mens Oh Land står for musikken til ‘Snedronningen’, der opføres som ballet i Tivoli i 2019.

BALLET:»Det er stort for mig, nu at få lov til at lave musik til en ballet, til en helt fantastisk historie, og så med Dronningen, som laver kostumer og scenografi, det er meget specielt,« lød det fra scenen i Tivolis Koncertsal fra Nanna Øland Fabricius, bedre kendt under kunstnernavnet Oh Land, da hun sammen med Dronningen præsenterede den kommende ballet, de begge arbejder på.

LÆS OGSÅ: Royale klæder til Nøddeknækkeren

Oh Land begyndte sin musikalske karriere i lejligheden på Vesterbro, flyttede senere til New York, og i 2016 annoncere hun og Dronningen for første gang, at de skulle samarbejde. Det var med balletten ’Askepot’.

Men Oh Land, der oprindeligt er uddannet balletdanser, dansede allerede som barn.

»Jeg husker tydeligt, da jeg var 10 år og dansede i Dronningens kostumer til et Folkesagn, så det bliver en stor ting for mig,« sagde hun.

Fornem H.C. Andersen

Eventyret ’Snedronningen’, som Dronningen og Oh Land sammen med Yuri Possokhov står bag er et eventyr af H.C. Andersen. Som dog bliver fortalt uden ord, da der er tale om en ballet.

»Det er fortalt af H.C. Andersen og selvom vi ikke kommer til at høre hans tekst, så håber jeg, at man kan fornemme den bag det, vi laver. For hans tekst er så kolossalt farverig,« sagde Dronning Margrethe og fortsatte:

»Det er et meget smukt eventyr. Det er et langt eventyr, så selvfølgelig bliver der skubbet sammen på det.«

Også Oh Land, glæder sig til at arbejde sammen med Droningen igen og skabe den rette form til Snedronningen.

»Vi skal virkelig dykke ned i eventyret nu og se, hvad er det vigtige at få med, og hvad er måske mindre vigtigt,« sagde Oh Land.

Oh Land, der brød igennem med ’Fauna’ i 2008 arbejde seneste sammen med Dronningen og Yuri Possokhov i 2016, hvor de skabte Askepot som ballet.

»Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer ud af det denne gang. Eller høre det, rettere sagt,« sagde Dronningen om det kommende samarbejde med Oh Land.

 

Oh Land og Dronning Margrethe arbejder sammen om en ny ballet i Tivoli. Isdronningen har premiere i 2019. Foto: René Mølskov
René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Min lidt specielle bonusmormor

Mænd og kvinder i sort