»Jeg håber, at Socialdemokraterne har indset, at det betyder velfærdsforringelser på alle områder, når man laver budgetaftaler med højrefløjen fremfor Enhedslisten,« siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).
in , , , , , , , , , , , , , ,

Like 👍

Borgmester glæder sig over, at legepladser og toiletter går fri

SPAREPLAN. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) er glad for den aftale, der er indgået mellem budgetpartierne, der gør, at det ikke bliver nødvendigt, at spare på bemandede legepladser og offentlige toiletter.

AFTALE: Besparelser på offentlige toiletter og bemandede legepladser er afblæst. Partierne bag aftalen om Københavns Kommunes budget for 2019 er blevet enige om, hvordan de håndterer næste års besparelser inden for teknik- og miljøområdet.

Forvaltningen havde set sig nødt til bl.a. at anbefale at spare på de bemandede toiletter for at håndtere næste års udfordringer. Alternativt var de bemandede legepladser i spil. Men flertallet har nu meddelt, at de har fundet alternative sparemuligheder.

LÆS OGSÅ: Forligspartier redder bemandede legepladser og toiletter

Enhedslisten var ikke med i budgetforliget, og dermed heller ikke i den aftale, der blev indgået fredag. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) glæder sig til at blive præsenteret for ændringsforslaget mandag, hvor der er møde i Teknik- og Miljøudvalget.

Friholder borgernære funktioner

»Med aftalen om budgettet for 2019 gav partierne store skattelettelser til erhvervslivet ved at gøre behandlingen af byggesager gratis. Samtidig valgte partierne at bruge millioner på billigere parkering. Disse indrømmelser til højrefløjen betyder velfærdsforringelser inden for flere forvaltninger,« siger Ninna Hedeager Olsen i en pressemeddelelse.

»I Teknik- og Miljøudvalget skulle vi spare 37,5 mio. kr. Jeg er glad for, at partierne bag har fundet en model, hvor vi kan friholde borgernære funktioner som bemandede legepladser og toiletter,« siger teknik- og miljøborgmesteren.

»Men jeg håber, at Socialdemokraterne har indset, at det betyder velfærdsforringelser på alle områder, når man laver budgetaftaler med højrefløjen fremfor Enhedslisten,« slutter Ninna Hedeager Olsen.

Behovet for besparelser skyldes blandt andet en mindre indtægt på 12,4 mio. kr. i forbindelse med tilladelse til opstilling af containere på kommunens arealer som følge af ændrede regler.

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Stærk jazztobak i Krudttønden

Hygge og sang med eget næb