PR-foto: Lina Anhoff
in , ,

Tivoli Hjørnet fejrer et års fødselsdag

Lørdag 17. november er det et år siden, Tivoli Hjørnet og Tivoli Food Hall slog døren op og inviterede lækkersultne madører ind i varmen til en hall fyldt med fristende fast gourmet-stader. København har taget godt imod Danmarks eneste foodhall med udsigt til Tivoli, og stadeholderne glæder sig sammen med Tivoli til at fejre fødselsdagen lørdag kl. 11-24.

Det varierede program består bl.a. af Master Fatman, Kenneth Bager og Kenno (tidl. Djämes Braun) og andre cool pladevendere som Rita Blue og Rasmus Dyrskjødt. 

Da byens nye hjørne åbnede 17. november sidste år, var det med store forventninger, og projektet med Tivoli Hjørnet havde da også været undervejs i 14 år. Der er blevet taget godt imod både Hjørnet og Tivoli Food Hall, og arkitektfirmaet bag, Pei Cobb Freed & Partners, modtog i år en pris for bygningen til American Architecture Awards 2018, der er en af USA’s fornemmeste anerkendelser af ny arkitektur.

TIVOLI HJØRNET

Tivoli Hjørnet åbnede 17. november 2017. Bygningen rummer Tivoli Food Hall med 15 madstader samt restauranterne Vapiano og Sticks ’n’ Sushi. Cafeen Espresso House og en filial af Illums Bolighus er også at finde i Tivoli Hjørnets stueetage. Med Tivoli Hjørnet fik Nimb Hotel 21 nye værelser og en møde-lounge med udsigt over Vesterbrogade. Nimb Roof har siden udvidet med pool-område på taget (Nimb Roof) og wellness-område med hamam (Nimb Wellness).

TIVOLI FOOD HALL

Tivoli Food Hall har åbent hele året, og der er indgang både fra Tivoli og gaden. I Tivoli Food Hall kan man finde Hallernes Smørrebrød, Tapa del Toro, Gorm’s Pizza, Zócalo, Le Petit Vinbar, Bobbabella, Cock’s & Cows, Kung Fu Street Food, Chicks by Chicks, Letz Sushi, The Bird, Gló, Brødflov, Riccos Kaffebar og Café Norden.

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

DEBAT: Vi skal værne om Værnedamsvej

Malbeck snigåbner i morgen på Valby Langgade