Pr-foto
in ,

8.D fra Nørrebro Park Skole har lært at kode

KODET: Der blev kodet og it-udviklet på livet løs, da elever fra 8.d på Nørrebro Park Skole i sidste uge besøgte KMD i Ballerup som en del af projektet ’Coding Class CPH’.

I løbet af den sidste måned har eleverne arbejdet med en konkret virksomhedsopgave stillet af KMD, der har taget udgangspunkt i en konkret problemstilling. Opgaven gik ud på at udvikle et sjovt spil, animation eller lignende, der kan gøre det sjovere for KMD’s medarbejdere at sortere deres affald, eller at inspirere til at bruge færre engangskaffekopper.

De otte grupper af elever viste kode-projekterne frem for et panel af KMD-specialister, som til daglig arbejder med alt lige fra projektledelse og brugeroplevelse til udvikling og kvalitetssikring.

Formålet med projektet er at løfte interessen for it- og teknologi hos eleverne, så flere får øjnene op for spændende muligheder, der ligger inden for it-verdenen. belo

 

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Så er der salsa

Genoplev de levende døde på Teatret Sort/Hvid