De kommende lokaler for Red Barnets genbrugsbutik på Vesterbrogade 175. Foto: Martin Sørensen
in , ,

Red Barnet åbner genbrugsbutik

NY BUTIK: Tirsdag 20. november er det børnerettighedsdag. Samme dag åbner Red Barnet sin 21. genbrugsbutik i Danmark og den første på Frederiksberg. Den kommer til at ligge i Teaterhjørnets gamle lokaler, Vesterbrogade 175, 1800 Frederiksberg C.

I anledning af butiksåbningen vil der fra kl. 13.00 være velkomst og taler ved folketingpolitiker og formand for børneudvalget på Frederiksberg, Laura Lindahl (LA), Frederiksberg-skuespiller Therese Glahn og Red Barnets generalsekretær, Jonas Keiding Lindholm.

Det røde bånd til butikken klippes kl. 13.15, hvorefter Therese Glahn underholder, mens der serveres kaffe og kage. Der er gaver til alle børn, tegnehjørne, lotteri, og så kan man få taget en selfie med Red Barnet-bamsen.

Konceptet for Red Barnets genbrugsbutikker er ’Barn til barn’. Det betyder, at familier kan aflevere deres børns brugte tøj, legetøj og udstyr og give det videre på en god og bæredygtig måde. Andre børn kan så få glæde af tøjet til en fornuftig pris. Overskuddet fra butikkerne går til arbejdet for at hjælpe dårligt stillede børn lokalt, nationalt og internationalt.

Hvad sker der med Niels Bohr Bygning?

Norske multirockhelte første gang i Danmark