Bilisterne kommer til at holde for rødt i Toldbodgade. Arkivfoto: Martin Sørensen
in , ,

Risiko for kø: HOFOR graver i Toldbodgade

Turistbusser og trængsel har plaget trafikken i Toldbodgade. Frem til marts næste år får trafikanterne nye udfordringer ved Amaliehaven.

Der bliver nemlig indført prioriteret kørsel, hvor biltrafik kun kan passere i en retning ad gangen. Trafikken vil blive reguleret med skilte og lyssignaler.

Årsagen er, at HOFOR, Hovedstadens Forsyningsselskab, skal renovere en større underjordisk afløbsinstallation ved Amaliehaven.

Fodgængere og cyklister kan fortsat passere i begge retninger samtidigt, men vil blive dirigeret rundt om afspærringen, der placeres midt i fodgængerfeltet ved Amaliehaven og et stykke ind ad Frederiksgade.

Renoveringen foregår som led i en større skybrudssikring af Frederiksstaden og Bredgadekvarteret, hvorfra regnvand ved skybrud skal kunne ledes hurtigt bort og ud i havnen netop ved Amaliehaven.

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Gourmet- og livsstilsmesse på Dragør Fort i weekenden

Vibenshuselever designer med inspiration fra Færørerne