Foto: Byggeriets Billedbank
in , ,

Renovering af de gamle haver

RENOVERING: Lad dit spædbarn møde verden for første gang i en frodig og tryg barselshave, tag din kronisk syge bedstemor på en trilletur under de blomstrende kirsebærtræer eller genoptræn kroppen efter en ulykke til lyden af fuglefløjt. Sådan kan fremtiden meget vel komme til at se ud for patienter og pårørende på Bispebjerg Hospital.

En konkurrence om at renovere og revitalisere de fredede patienthaver på det historiske hospital er netop afgjort. Vinderprojektet af Erik Brandt Dam Arkitekter og det er Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter, som skal genoplive haveanlæggene med en række temahaver, der er tro mod den oprindelige havearkitekt Edward Glæsels visioner.

Det er den A.P. Møllerske Støttefond, som har doneret 33,8 millioner til projektet og fonden har desuden været med til at vurdere de i alt fire forskellige forslag i en lukket konkurrence.

For at sikre, at haverne ikke blot hylder de oprindelige over 100 år gamle tanker, men også kan leve op til nutidens behov, har dommerkomiteen bestået af både en række fagdommere inden for landskabsarkitektur og ledende medarbejdere fra hospitalet, der har rådgivet omkring brugen af haverne.

Vinderprojektet skal nu bearbejdes og selve anlægsarbejdet forventes at gå i gang i løbet af 2019. Omkring 2021 vil patienter, pårørende, medarbejdere og andre besøgende til hospitalet kunne nyde de revitaliserede, helende haver på Bispebjerg Hospital. lbp

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

DEBAT: Bevar Skt. Jørgens Sø som den er – fredet

Nu tændes 200.000 julelys i Zoo