in , ,

Østerbros Amazonas for småbørn

Babysjov: Kultur Østerbro åbner nu for bydelens helt nye babyaktivitetsrum ’Øbro Amazonas’, der hører hjemme i Øbrohallen på Gunnar Nu Hansens Plads 3, 1. sal.

Rummet er 100 procent dedikeret til småbørnsfamilier og fra torsdag 8. november er det et rum, der huser arrangementer, foredrag og workshops for nybagte forældre.

Arrangementerne er indtil videre planlagt helt frem mod jul, hvor der blandt andet vil være babymassage, babyleg, barselscafé, babyrytmik og meget mere.

Rummet er designet af Matylda Rosenbæk, der også har stået for det visuelle udtryk på hjemmesiden og facebooksiden for Kultur Ø. Derfor er der en genkendelighed gennem hele Østerbro.

Temaet er Amazonas, og blandt karaktererne finder man Flagermusen Viggo, der kan ting med sprog og genkendelse, samt jaguaren Mette, der sammen med sin partner Panteren Walter, elsker at danse.

Alle dyrene bidrager med noget, lige fra rytmik til leg og sproglig udvikling. rem

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Ø-helse styrer landets helsekost

Borgermøde i Sydhavnen: Plads til byudvikling på loftet