Mange borgere på Frederiksberg har diabtes uden at vide det. Foto: Scanpix/Ritzau: Asger Ladefoged
in , ,

Test om du har diabetes 2

SUKKERSYGE: Mere end 850 borgere på Frederiksberg har diabetes type-2 uden at vide det, og 4.425 skønnes at have prædiabtes, der betyder at man har en risiko for at udvikle sygdommen.

Nu har du mulighed for at blive tjekket om, du har diabetes og forebygge sygdommen.

Der er nemlig Verdens Diabtesdag 14. november, hvor man opfordres til at lade sig teste.

Type-2 diabetes udvikler sig som regel langsomt, og derfor opdager de færreste sygdommen i tide.

Diabetesforeningen benytter dette års Verdens Diabetesdag den 14. november til at oplyse om de symptomer, som man skal holde høje med, og inviterer alle til at tage deres risikotest.

»Type 2-diabetes er en alvorlig sygdom, som ubehandlet kan være livstruende og på længere sigt kan medføre følgesygdomme som blodpropper, nyresvigt og amputationer. Men ved at opdage type 2-diabetes i tide kan man forebygge de farlige følgesygdomme,« lyder det fra formand for Diabetesforeningen Truels Schultz.

Diabetesforeningen håber, at mange vil benytte sig af muligheden for at tage en risikotest 14. november.

Risikotesten består af 7 simple spørgsmål, som placerer folk i en risikogruppe. Testen er udviklet af forskere på Diabetes Research Centre på Leicester Universitet i England.

Du kan tage risikotesten på www.diabetes.dk/testdigselv.

På Frederiksberg er Dalgas Apotek på Dalgas Boulevard 91 med på dagen, hvor du kan kigge forbi fra kl. 14.30-15.30 og få testet om du har diabetes 2. Det er gratis. hee

 

 

 

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Bemandede legepladser har også tidligere været truede

Musik og taler til Skjulhøjgård