Foto: Akki Concerts
in , ,

50’er fest i Lygten Station

KONCERT: Akki Concerts & Lygten Station inviterer på fredag 9. november til 1950’er-fest for danseglade publikummer. Så tag din mest prikkede Pin-up kjole på, og fyr noget Brylcreem i håret!

Wild Wax Combo spiller op til dans med glad rockabilly-musik, der sætter gang i ethvert publikum. Comboen blev dannet i 1996 og har siden da forført og turneret i hele verden med deres fortolkning af, hvordan rockabilly skal lyde i dag. Har man først oplevet Wild Wax Combo, så ved man hvilke forventninger, man kan sætte sig – det går ikke stille for sig!

Med som support er Duck and Cover, som denne aften kan fejre ti års jubilæum. Med inspiration fra den amerikanske sort/hvid-musik fra 1940/50’erne – en periode hvor historien, melodien og rytmen var i fokus – blandede Duck And Cover deres helt egen cocktail bestående af: en del boogie,to dele country, en del rockabilly og en del hawaii – med et stænk swing.

Duck and cover blev dannet i 2007 og spillede de følgende år i klubber og på festivaler i Danmark, Sverige og USA de næste par år. Der er siden gået ti år, men 9. november gendannes Duck and Cover for en aften med Johanne Mortensen i front.

Festen starter i Lygten Station, Lygten 2, hvor dørene åbner klokken 19:30 og der vil blive serveret kolde øl/drinks i baren. Billetter koster 100 kroner ved forkøb på Billetto.dk eller 130 kroner ved restsalg i døren. lbp

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

FA 2000 holder juleferie på 1. pladsen

Pia Allerslev i spidsen for Hafnia-Hallen