in , ,

Fra drøm til virkelighed

Kunst: Fra drøm til virkelighed. Afstanden er kort. Det ene øjeblik svæver vi på en sky af kærlighed og englekys, det næste sidder vi bagbundet i en jerngryde, omgivet af sultne ådselædere.

»’Once Upon a Dream’ omfatter både maleri, skulptur og collage, der fra tre forskellige kunstneres verdener giver et forbavsende godt sammenspil,« udtaler galleristen Klaus Koenig, der har kurateret udstillingen, som har fernisering torsdag 8. november klokken 17-20 i Boulevard156 på Strandboulevarden 156.

Her vises tre kunstneres fortolkninger af drømme, virkelighed og mareridt – blandet med glimt af noget velkendt og hverdagsagtigt i en ny kontekst. De tre kunstnere er: Bettina Staulund Nielsen (billedet), Nadine Meinicke-Kleint og Vivi Christensen.

Udstillingen varer til 30. november. thof

 

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Magi i Vanløse

FA 2000 holder juleferie på 1. pladsen