Omfattende fejl gør, at det 38 millioner kr. dyre anlæg nu skal bygges helt om, for at man kan bruge skøjtebanen. Arkivfoto: Martin Sørensen
in , , ,

Sur 😠 Ked 😭

Skøjteskandale: Kommunen lægger sag an mod entreprenør

EN OMMER. Det står nu klart, at skøjtebanen på Genforeningspladsen skal bygges om for at kunne fungere, og Byggeri København har lagt sag an mod entreprenøren. »Der er opstået uenighed mellem bygherren og entreprenøren om fejl og mangler ved det af entreprenøren udførte arbejde,« udtaler byudviklingschef.

Af Julie Stougaard

js@minby.dk

NORDVEST: Genforeningspladsens skøjteanlæg til den nette sum af 38 millioner kroner har indtil videre vist sig at være en noget dårlig investering.

De tekniske udfordringer med anlægget viser sig nemlig at være så omfattende, at det er nødvendigt at bygge banen om, oplyser Kultur- og Fritidsforvaltningen.Det indebærer blandt andet en ny opbygning af skøjtebaneanlægget, opgravning af køleslangerne, som er placeret under kunstgræsbanen, og reetablering af kunstgræsbelægningen. I den forbindelse har Byggeri København, som er København Kommunes bygherreenhed, en sag kørende mod entreprenøren, siger byudviklingschef i Fritids- og Kulturforvaltningen Mads Kamp Hansen i et skriftligt svar til Nørrebro/Nordvest Bladet:

»På Genforeningspladsen er der opstået uenighed mellem bygherren og entreprenøren om fejl og mangler ved det af entreprenøren udførte arbejde, hvorfor der nu verserer et syn og skøn herom. Bygherre har engageret en advokat til at bistå med håndtering af skønssagen, da her er tale om bevisoptagelse for en eventuel senere voldgiftssag.«

Boldbane ude af drift

Boldklubben Unions kunstgræsbane, der er placeret i midten af skøjtebanen, vil være ude af drift i en periode. Selve ombygningen medfører, at skøjtebanen er ude af drift i vintersæsonen 2018/2019, og at kunstgræsbanen er ude af drift fra april-oktober 2019.Det planlægges efter, at skøjtebanen er klar til ibrugtagning til vintersæsonen 2019/2020.Det nye anlæg stod klar 20. maj 2017 med en 11-mands kunstgræsbane med indbyggede køleelementer, så den også kunne bruges som skøjtebane. Den nye løsning skulle angiveligt være mere energieffektiv og skulle dermed spare kommunen penge.

Læs også: https://minby.dk/2018/11/02/89919/skandale-skoejtebane-skal-bygges-helt-om/

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Så kom den første sejr

Børnekulturhuset slår dørene op