Sidste mandag lagde østenvinden et byggehegn ned på Falkoner Allé, hvor flere kom til skade. Nu er hegnet sikret og er retur på sin plads. Arkivfoto: Martin Sørensen
in , ,

Kraftig vind var skyld i stor ulykke

ULYKKE. I sidste uge væltede et byggehegn på Falkoner Allé ved Falconer Centret, og flere kom til skade. Nu er hegnet rejst igen.

ALT I ORDEN: Med efterårets komme så er den kraftige vind også ankommet, og det giver stilladser, men også et lokalt byggehegn store udfordringer med at holde balancen.

Sidste mandag væltede et langt byggehegn ved Falconer Centret på Falkoner Allé, da østenvinden tog fat i hegnet og lagde den ned over cykelstien og fortovet.

Uheldigvis kom flere personer lettere til skade og måtte en tur på skadestuen, så både brandvæsenet og ambulancer var mødt talstærkt op for at hjælpe til.

Kraftig østenvind

Projektchef Mette Munkedal Tange fra atp ejendomme, der står bag renoveringen af Falconer Centret, fortæller.

»Ja, det er en meget uheldig situation, som vi er meget kede af særligt for de få forbipasserende, der blev ramt og kom til skade.

Det er blevet vurderet, at en kraftig østenvind var skyld i, at hegnet i går væltede (29.oktober, red). Hegnet har ellers stået i et års tid og følger alle de foreskrevne regler. Arbejdstilsynet har heller ikke kunnet finde fejl på hegnet. Men for at undgå at vinden kan få fat på samme måde igen, har vores entreprenør sat et trådhegn op, så vi igen har lukket af ind til byggepladsen på forsvarlig måde,« siger hun.

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Så vandt B.93 på hjemmebane

B.93’s kvinder skifter trænere