Oplev en verden af spirende talentmasse med unge, professionelle koreografer og dansere lørdag 10. november. Pressefoto
in , ,

Oplev spirende talenter i Take The Stage 2018

DANSEKAPELLET. Oplev en række spirende koreografer og dansere på tærsklen til en karriere inden for scenekunst lørdag 10. november i Dansekapellet.

Af Julie Stougaard

js@minby.dk

DANS: Ret blikket skarpt mod de unge kunstnere til TAKE THE STAGE 2018. De er lige nu i starten af deres karriere inden for scenekunst og på vej til at slå deres navne fast i ind- og udland.

Mød mennesker, der med ukuelig drivkraft inden for dans, koreograferer, kropsliggør og talentfuldt deler ud af deres verden gennem deres værker. Med moderne dans, hip hop, house, break dance, strutting og performance er stilarterne og udtrykkene mange. Og alle inviterer til inspiration og giver indsigt i det helt nye vækstlag i dansens verden.

Skabertrang som fortegn

Deltagerne har lagt tid, energi og kreativitet i arbejdet op til TAKE THE STAGE, Dansekapellets platform for unge koreografer og dansere i starten af deres karriere. Deltagerne får stillet prøvefaciliteter til rådighed, får sparring på deres arbejde og professionelt lys, før de fremfører deres værker.

Ud over værkerne af unge koreografer på vej frem, præsenterer TAKE THE STAGE 18 også et nyt eksperiment: en forestilling skabt på 24 timer. Koreograf Gunilla Lind, der vandt en Reumert-Talentpris i 2018, har indvilliget i at gå med på legen.

Via de sociale medier opfordres publikum til at komme med forslag til sange, temaer og stemning, og dagen før TAKE THE STAGE trækker Gunilla Lind sedler med de elementer, hun har 24 timer til at lave en forestilling ud fra sammen med sine dansere.

Gunilla Linds 24 timers værk vil indgå som 2. akt i forestillingen til TAKE THE STAGE. Kom og oplev upoleret kreativitet og idérigdom, når de viser værket skabt på 24. timer.

Forestillingen begynder 19.30 og varer to timer. Billetter kan købes på www.dansekapellet.dk.

 

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

SF vil en grønnere parkeringspolitik

Er du Dragørs bedste iværksætter?