Arkivfoto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix
in , , , , , , , ,

Politiet er atter på jagt efter spritbilister på J-dag

Der bliver gang i byens restauranter og værtshuse, når Tuborg i aften sender deres berømte julebryg på gaden med alt, hvad der hører sig til af blå nissehuer og godt med mørk juleøl til ganen.

Hos ordensmagten bliver frigivelsen af julebryggen også markeret. Dog ikke med øl og nissehuer, men derimod med en målrettet indsats mod spiritus- og narkotikakørsel. Politiet vil med andre ord være på gaden i aften og udføre kontroller.

I en pressemeddelelse opfordrer politiet derfor til, at man på forhånd aftaler, hvem der skal køre bilen hjem efter festlighederne, eller at man tager en bus eller taxa hjem.

Politiet opfordrer derfor til, at man på forhånd aftaler, hvem der skal køre bilen hjem efter festlighederne, eller at man tager en taxa eller bus hjem.

Og lader man statistikken tale, er sproget tydeligt: 36 personer blev dræbt og 332 kom til skade i spiritusulykker i 2017. Hovedparten af de, der kom til skade i en spiritusulykke, var selv påvirkede.

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Tilbud til udsatte kvinder løftes af københavnerne

Uhrskov tester skiplast og giver råd til skiløb på Amager Bakke