COBRA-kunst af Kaj Anker Jensen
in , ,

Nyfortolkning af Cobra-kunst i sognegården

Amagerbro: Fra søndag 4. november og frem til januar 2019 udstiller billedkunstner, Kaj Anker Jensen, COBRA-kunst i Nathanaels Sognegård. I den forbindelse er der fernisering i sognegården.

Efter Allehelgens-gudstjenesten, 4. november klokken 11.00, åbner Kaj Anker Jensens udstillingen i sognegården klokken 12.45, samtidig med den månedlige kirkefrokost.

Kig forbi, se malerierne og hils på kunstneren, der om sommeren bor i Thyborøn og om vinteren slår sine folder på Amager. Udstillingen består af malerier, som ifølge Kaj Anker Jensen repræsenterer en nyfortolkning af COBRA-kunst. Man kan nyde vin og snacks til ferniseringen og hvis man ønsker at tage del i kirkefrokosten, er man også velkommen til det.

Herefter kan udstillingen ses i Nathanaels Sognegård, Holmbladsgade 19, i kirkekontorets åbningstid: mandag, onsdag og torsdag klokken 9.00-13.00 og tirsdag klokken 15.30-18.00. Hvis salen er låst, henvender man sig blot hos kordegnen, som låser op. Der er gratis adgang.   lbp

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Skriver som journalist på Amager Bladet siden 2005 om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Chefer fyres fra rådhuset

Juncker spiller dansk den dag på Krudttønden