Foto: PR
in

Blændende komik og tyndt plot

Når det rusker i træerne, og bladene bliver gyldne, skal der samles kastanjer og skæres græskar og alt det der udendørs halløj, som overskudsforældre nu engang gladeligt skal gøre i følgeskab med rødkindede poder med snotnæser, der skriver 111 på overlæben.

I min familie gør vi alt dette, bevares, og så går vi i biffen. Det er et must at synke ned i røde biografsæder, når det bliver mørkere udenfor.

Jeg var dog spændt på Johnny English slår til igen, treeren i en række actionfilm, hvor Rowan Atkinson, der ellers er mest kendt for mr. Bean, indtager rollen som temmelig uduelig agent, der på mystisk vis altid ender med at redde Gud, dronning og fædrelandet. Mine forventninger var ikke skruet særlig højt op – selvom de første par film har vakt morskab herhjemme, har jeg egentlig ikke været imponeret.

I Johnny English slår til igen bliver den alle undercover agenter i Storbritannien afsløret efter et skrupelløst hacker-angreb. Da alle andre muligheder er udelukket, bliver Johnny English hentet ud af sin pension for at jage hackeren og genetablere Englands sikkerhed og værdighed. Dette fører naturligvis til mange morsomme scener, hvor den meget analoge agent tvinges til at forholde sig til det digitale fremskridt.

Filmen har alt det, en god agentfilm nødvendigvis bør have: hurtige biler, smukke kvinder, en skurk, atomvåben og en dramatisk finale. Plottet er dog i sig selv temmelig tyndt og de twists, der kommer undervejs, er ganske forudsigelige. Til gengæld leverer Rowan Atkinson som den temmelig klodsede Johnny English, blændende komisk præcision i en sådan grad, at mine medbragte snotnæser flere gange vred sig i stolene af grin. Og der skal meget til at imponere dem – de er hardcore biografgængere.

Johnny English er fin, let familieunderholdning til en kold efterårsaften, når man lige trænger til et pust ovenpå alle udendørsaktiviteterne. Og skulle Johnny English en dag løsrive sig fra plejehjemmet og indtage skærmen til en firer, er mine snotnæser og jeg klar igen.

“du bevæger dig under jorden i fugtige omgivelser – på lang afstand hører du pludselig en underlig lyd, en slags gongklokke”

»Med et kamera er der altid et vidne, skulle jeg blive slået ned«