Franciska Rosenkilde er Københavns nye kultur- og fritidsborgmester og udtaler, at hun elsker alt kultur i byen ligefra optræden på fritidshjem i Klerkegade til Distortion, da det var en lille gadefest. Foto: Dan Møller
in , , , , , , , , ,

Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Franciska Rosenkilde ny borgmester

København har netop fået ny kultur-og fritidsborgmester

Alternativet valgte søndag sin nye kultur- og fritidsborgmester,  Franciska Rosenkilde, der i sin tale sagde, at “nu skal vi fandme have gang i en bæredygtig omstilling.”

Ved partiets afstemning blandt medlemmer, der fandt sted søndag eftermiddag i Kulturstationen Vanløse, blev hun en sikker vinder over modkandidaterne Kåre Traberg Smidt og Badar Shah.

Franciska Rosenkilde fik  97 stemmer – 52 procent af de samlede stemmer. Hun er 42 år og uddannet cand. Scient. Geo og bor på Amager.

Til minby.dk sagde hun lige efter valget, at hun var ydmyg over valget. Franciska Rosenkilde vælges officielt i Borgerrepræsentationen på mødet 1. november og tiltræder første dag på Kultur- og Fritidsborgmester-kontoret fredag.

Læs mere i avisen.

(opdateret)

Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

46 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

HUSK MIG!-DE DØDES DAG festival

Øko-musik på Kaffe og Vinyl