Kan hastværk i trafikken være et symptom på, at vi glemmer hinanden. Personerne på dette billede fra Østerbrogade har ikke noget med tekstens personer at gøre. Arkivfoto: Michael Paldan
in ,

Hastværk er…

Præsten skriver: En hændelse i trafikken får sognepræst Mette Kathrine Grosbøll Brok til at spørge, om den egoisme, som der vises i trafikken, mon også smitter af på vores liv i øvrigt.


Af Mette Kathrine Grosbøll Brok

sognepræst, Sions Kirke

Over for rødt: »Far, hvorfor kører du over for rødt?« spurgte de to små drenge nede fra cyklens store lad, da deres far susede over for klart rødt lys i krydset nede ved Svanemøllen Station.

Svaret, hvis altså noget blev givet, druknede i vinden, og hvad skal man også som forælder og rollemodel lige svare?

»Fordi jeg er meget vigtig og regler ikke gælder for mig”«

Eller: »fordi jeg alligevel som en af de eneste i verden ikke kan dø i trafikken?«

Næh, det er ikke nemt…

Mine medcykeltrafikanter og jeg så sigende på hinanden med øjenbrynene oppe i hårgrænsen. Hændelsen behøvede ikke at blive kommenteret yderligere.

Risiko for hykleri

Nu er min hensigt ikke at hænge den pågældende far ud.

Det er nemt nok at moralisere over ham, og det skal man givetvis også, hvis sådan noget som trafiksikkerhed ligger en på sinde som noget vigtigt at give videre til børnene.

Når man begynder på det, skal man bare huske på den ret sandsynlige risiko for hykleri, idet langt de fleste jeg kender enten er kørt over for rødt (»for der var alligevel ikke nogen« eller »jeg kunne lige nå det« eller »man skal ikke ligge under for strukturel vold« – den sidste er bedst, fordi det får ens tåbeligheder til at fremstå som en vægtig kamp mod en ond ydre fjende) eller noget andet, som også er dumt, f.eks. sådan noget med at tjekke telefon mens man cykler eller kører bil.

Personlig livsudfoldelse

Min hensigt er alene den at undersøge, hvad det er der gør, at vi tillader os selv at opføre os som idioter, hvis vi kan bruge travlhed som undskyldning. Også selvom vi reelt set ikke kommer så væsentligt hurtigere frem af den grund.

Det kunne handle om stressede børnefamilier. Om det pres der lægges på os på grund af jobs, skole, daginstitutioner og fritidsinteresser, som arme forældre skal suse rundt med deres unger til. Og oven i alt det også indkøb og fitness plus det løse.

Det er muligt, men der er også en anden og knap så behagelig forklaring. Den der handler om, at kravet om hensyntagen forstås som en hindring for min personlige livsudfoldelse, noget jeg kan betragte som et overgreb, fordi hensynet til andre ofte forudsætter, at vi lægger bånd på os selv, behovsudskyder eller træder til side.

Når hastværk er lastværk, som det gamle ord siger, er det fordi man har en tendens til at sjuske.

Arbejdet bliver ikke gjort ordentligt. Det samme gælder i vores liv med hinanden. Hvis ikke jeg tager mig tid til at se det andet menneske, sjusker jeg med min medmenneskelighed. Måske lige præcis hende her trængte til et blik, et nik eller venligt smil.

Makrelsalat på kørebanen

Hvis ikke jeg tænker mine medtrafikanter med ind i min iver for at nå frem til mit helt vildt vigtige møde, risikerer jeg, at vi ender som en gang makrelsalat på kørebanen.

Spørgsmålet er, om nogen overhovedet får noget som helst positivt ud af ræse afsted uden blik for andre –endsige mere tid.

Føromtalte far måtte f.eks. holde for rødt ovre ved Strandvænget, fordi han skulle videre ud mod Rymarksvej.

Der kørte vi forbi ham. Jeg tænkte, at han måtte føle sig temmelig åndssvag, men han havde nok ikke lagt mærke til os i skyndingen.

 

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

En mand blev skudt i Vordingborggade

Nye overraskelser i Klondyke