in

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Bøger: Socialrealisme, der tager læseren med ind til de mørke og ækle følelser

Ingen sommerfugle i marts, Helle Kaare Lindberg, Forlaget Silhuet, 176 sider

Generelt er jeg rigtig dårlig til socialrealisme. Det gør simpelthen for ondt. Det er for barskt. Jeg vil hellere læse om fantasiverdener og fremtidsvisioner, hvor det gode kæmper mod det onde for – for det meste – at vinde. Jeg kan godt lide hårde, dystopiske miljøer, store helte og feelgood-slutninger. Og som udgangspunkt er det ikke det, jeg forbinder med socialrealisme.

Men så alligevel.

”Ingen sommerfugle i marts” er Helle Kaare Lindbergs debutroman, og den er socialrealisme helt ind i knoglerne og helt ud på vestegnen.

Den handler om Nicklas, hvis familie efter storebroren Simons død går fuldstændig i opløsning. Familien bliver splittet, Nicklas’ far begynder at drikke og Nicklas finder sig tilrette i en ny omgangskreds. Sammen med de hårde drenge. Dem vokser han op med, han går på vandpibecafé med drengene og skræmmer de gamle damer. Men da drengene bliver ældre, udvikler de lidt grove drengestreger sig til at blive voldsommere og langt mindre lovlige. Nicklas kommer gevaldigt i klemme i gruppen i forbindelse med en hashhandel og må i sidste ende kæmpe for at overleve.

Nicklas er på ingen måder en helt. Han er en dreng, der er kommet i den værst tænkelige situation efter at have mistet alle sine voksne forbilleder og ikke ved, hvordan han skal angribe verden, før den angriber ham. Lindberg skåner hverken læseren eller sin hovedkarakter: Nicklas indre kamp er voldsomt godt beskrevet, vi kommer helt ind i maskinrummet, derind, hvor de mørke og ækle følelser og tanker er. Alt det man ikke fortæller andre og slet ikke sine forældre, hvilket de fleste teenagere sikkert vil kunne identificere sig med. Men selvom Nicklas er en sjuft og en tøsedreng, så er det svært at lade være med at holde af ham og håbe på, at han i sidste ende gør det rigtige, så man kan lukke bogen efter en feelgood-slutning med et sommerfuglestrejf af magi.

Tempoet i bogen er højt, der er action og spænding i stort set hvert kapitel. Den er velskrevet og smuk på en rå facon. Miljøet er hårdt og barskt og beskrevet, så man nærmest er med slænget der spytter på asfalten og skræmmer de gamle damer og taler et sprog, der virker som nappet direkte ud af virkeligheden. Måske kan den virke en anelse sort-hvid i sin fremstilling af, hvordan det er på vestegnen. Men hvad ved man, når man selv arbejder i Tårnby…

Ingen sommerfugle i marts er en udviklingsroman, der varmt kan anbefales til unge, drenge såvel som piger, der godt kan tåle en barsk historie med onani, slåskampe og en lille smule kærlighed. Så smut den i juniors feriekuffert til de regnfulde efterårsdage i sommerhuset.

Vil du læse af Marias skriverier, så følg hendes anmelder-side på Facebook her

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Bøger: Drama fra et indianer-perspektiv der både fortryller og forarger

Knuste biler og poetiske landskaber hos Kunsthal Charlottenborg