PR-foto
in ,

Klassisk. Hundredetusind-dollar kvartetten til Bryggen

ISLANDS BRYGGE: Netop som Calidore Kvartetten har et debutalbum for Signum Records på vej, besøger de Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, mandag 22. oktober klokken 20.00. Debutalbummet – og programmet ved koncerten på Islands Brygge – har fået titlen »Music and Conflict«. Det indeholder smertefuld og smuk musik af mestre som Prokofjev, Janácek og Mendelssohn.

Calidore Kvartettens navn henviser til Californien og det franske ord for ’af guld’ (d’ore). Den fremragende kvartet kan roligt henvise til høj, gylden værdi: De har opnået en enestående prisregn som klassisk ensemble – heriblandt Avery Fisker Prisen og M-prisen på 100.000 dollars.

»Jeg ser meget frem til netop denne koncert. Det er altid en ganske særlig fornøjelse at følge, når et nyt navn træder ind på den store verdensscene med den tyngde og beslutsomhed, som vi ser med denne kvartet,« siger Dahl.

Entré: 395 kr. Se mere: mogensdahl.dk /jape

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Vikingerne kæmper på Nørrebro

Sundby-besætning toer i Norden