Badehygge ved Helgoland. Arkivfoto: Anders Bentzon.
in , ,

Sur 😠 Haha 😆 Elsker 😍 Like 👍

Fælles nøgenbadning ved Femøren

TV-MÅSE. Smid kludene og hop i bølgen blå. Danmarks Radio og Nordisk Film slår et slag for en friere kropskultur med en omgang nøgenbadning ved Femøren tirsdag.

Af Jacob Schneider

jape@minby.dk

AMAGER STRANDPARK: Tirsdag 23. oktober indkalder Nordisk Film og Danmarks Radio til et stort fælles bad for nøgen-(vinter)-badere for at hylde kroppen og modvirke kropsforskrækkelse.

Badedagen er kulminationen på en TV-serie om nogle danskeres problematiske forhold til deres krop. Serien vil blive sendt på DR1.

»Alt for mange af os er kede af vores kroppe! Vi føler os grimme og forkerte, fordi vi ikke synes, vi kan leve op til idealerne. Vi skammer os – over os selv, vores vaner, vores kroppe.

Men helt ærligt – kan vi ikke lige prøve at lade være med det? For hvad nytter det egentlig – det negative fokus, de effektløse strabadser, den evige selvkritik? Nej, vel? Det gør virkelig ikke noget godt for nogen, hverken dig selv eller andre.

Så vi har besluttet at hylde menneskekroppen og dens forskellighed. Vi vil hylde selvkærliged, tolerance og rummelighed!,« skriver producenterne.

Det gør de ved en fælles nøgenbadetur stranden ved Femøren tirsdag 23. oktober klokken 15.00-16.00.

»Hvis du også har fået nok af urealistiske kropsidealer – og vil hylde kroppen sammen med os – så tilmeld dig på Facebook, bare søg på begivenheden ’KOM OG BAD MED OS’,« opfordrer de.

Der bliver selvfølgelig filmet på dagen – professionelle fotografer vil med brug af blandt andet drone og undervandskamera lave de smukkeste optagelser – alt sammen under hensyntagen til den enkeltes grænser., lover de.

Kan du genkende gerningsmændene?

Digitale låse. Hjemmeplejen dropper nøglerne