Pladsen omkring metrostationen Poul Henningsens Plads bliver forsinket. Foto: Thomas Frederiksen
in ,

Sur 😠 Haha 😆 Like 👍

Metrostationer forsinkes for oven

I kampen for at få Metrocityringen færdig til tiden, så passagerer kan tage metrotoget rundt i København næste sommer, bliver der droslet ned for arbejdet over jorden. To stationspladser på Østerbro forsinkes.

 

Revideret: Det bliver et kapløb med tiden at få Metrocityringen klar til næste sommer.

De første forsinkelser har allerede vist sig. Pladserne foran Østerport og Poul Henningsens Plads-stationerne bliver ikke færdige til tiden.

Det oplyser Metroselskabet i en henvendelse til Københavns Kommune, som var på Økonomiudvalgets dagsorden i september.

Passagerne vil kunne stå på og af metroen på stationerne, men træer, bænke og belægning og lignende vil ikke være klar til åbningen.

Stationspladser forsinkes

Stationspladsen foran Poul Henningsen Plads vil efter den reviderede plan bliver klar i efteråret 2019, mens Østerport vil være klar i foråret 2020.

Metroselskabet har sammen med entreprenørerne foretaget denne ændring, da det er topprioritet at være færdig under jorden, så metrotogene kan køre fra sommeren 2019.

Derfor flytter endnu mere arbejde ned under jorden.

»Vi får mange spørgsmål om, hvornår vi åbner Cityringen, og vi ved, at der er rigtig mange, der glæder sig til at kunne tage Cityringen i brug. Derfor har vi besluttet at orientere vores ejere og offentligheden løbende om fremdriften frem mod åbningen. Vi skal nå de vigtige milepæle frem mod næste sommer, og der kan opstå uforudsete udfordringer. Først når vi har den endelige sikkerhedsgodkendelse fra myndighederne til at køre med passagerer, kan vi reelt sætte en åbningsdato på,« siger bestyrelsesformand i Metroselskabet, Jørn Neergaard Larsen, i en pressemeddelelse.

De største risici er følgende:

– Arkitektoniske arbejder

– Mekaniske og elektriske arbejder

– Testkørsler

– Sikkerhedsgodkendelser

Vi skal ikke forvente at få åbningsdatoen på Metrocityringen.

Tæt på åbningstidspunkt

Den sidste milepæl er den endelige sikkerhedsgodkendelse, hvor myndighederne giver tilladelse til, at metroen må køre med passagerer.

Denne godkendelse kan først gives tæt på åbningstidspunktet.

Årsagen er, at inden godkendelsen kan gives, og metroen må køre med passagerer, skal togsystemet i en periode være afprøvet og testet i normal drift med personale, men uden passagerer.

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Ugen i billeder på Nørrebro og i Nordvest

Gademad på Frederiksberg Rådhusplads