Plante-kasserne er stillet op på Toftegårds Plads og skal passe af frivillige. Foto: Valby Lokaludvalg
in ,

Plantekasser gør Toftegårds Plads grønnere

Valby Lokaludvalg har haft besøg af TagTomat, der bygger en hyggelig tilføjelse til det grønne byrum på den grå Toftegårds Plads foran Valby Kulturhus.

Miljøgruppen i lokaludvalget har arvet 15 plantekasser fra Danmarks første klimatilpassede bydel på Østerbro, hvor der nu skal laves klimabede og plantes træer.

»Vi har blandt andet fået lavendel, havtorn, tranebær, roser, sankt hans urt og mange andre skønne planter, som forhåbentlig overlever flytningen. Det hele sættes sammen til et skønt lille grønt hjørne med terrasse, hvor du kan nyde aftensolen,« lyder det i en pressemeddelelse.

Også Idrætsprojektet ved Hafnia-Hallen har også modtaget 15 kasser.

Alle plantekasserne på Toftegårds Plads skal passes af frivillige, og du kan blive en af fritidsgartnerne.

Hvis du har lyst til at være med til at passe dem, kan du skrive en mail til valbylokaludvalg@kk.dk.

Bag TagTomat står arkitekt og bybonde Mads Boserup Lauritsen, der i 2011 fik den ide at dyrke grøntsager i selvvandende plantekasser på taget af et skraldeskur i sin baggård på Nørrebro. cmo

 

 

 

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Digitale låse. Hjemmeplejen dropper nøglerne

Når blodet pumper i pools-åren