in

KULTUR I KBH guider dig til Kulturnatten 2018

Er du stadig i tvivl om, hvad du skal lave på sådan en dejlig fredag aften i oktober så læs med her! Èn gang om året holder mange af Københavns kulturinstitutioner åbent til sent om aftenen, og det skal selvfølgelig udforskes! Her er min top 5 guide af de mange steder og aktiviteter, du kan opleve i aften. Det hele foregår mellem 18.00-00.00 (med undtagelse af nr. 1 på listen).

Husk du skal have et kulturpas for at komme ind. Og vigtig detalje – Kulturpasset gælder også som din billet til bus, metro og tog i zone 1-99 fra klokken 17-05.

Se her hvor du kan købe kulturpas

 

#1 – Psst… det er en hemmelighed

Har du også undret dig over Den Danske Frimurerordens hemmeligheder? Så er det nu oplagt at besøge dem og hører fortællingerne om deres historie, værdigrundlag og rammerne for logearbejdet. Og hvis du spørger mig, så er den smukke bygning i sig selv grund nok til at besøge Ordenen!

Hvor?
Den Danske Frimurerorden
Blegdamsvej 23
2100 København Ø

Læs mere her

#2 – Ingeniør kunst i verdensklasse

Oplev denne fine udstilling om den dansk-engelske ingeniør Ove Arup der bl.a. står bag nogle af verdens mest ikoniske byggerier såsom Sydney Opera huset. Husk at besøge Guldgalleriet, hvor du kan interagerer med Olafur Eliassons lysinstallation ‘Multiple Shadow House’.

Hvor?
Dansk Arkitektur Center
Bryghuspladsen 10
1473 København K

Læs mere her

#3 – Nøgne figurer og gipsskulpturer

Gå på opdagelse i Den Kongelige Afstøbningssamlings samling af nøgne figurer og lav din helt egen gipsskulptur! Oplev desuden kunstneren Jeanette Ehlers installation ‘FOR LOVE ALONE’.

Hvor?
Den Kongelige Afstøbningssamling
Toldbodgade 40
1253 København K

Læs mere her

#4 – Et styk 5 meter højt guldæg tak!

Oplev kunstnerduoen Bigert og Bergströms ‘Solar Egg’, der ikke blot er 5 meter højt men også har en sauna indeni! Desuden så tag et kig på Kunstakademiets nye Jorn-plakater, og hør sprød musik i Apollo bar.

Hvor?
Kunsthal Charlottenborg
Kongens Nytorv 1
1050 København K

Læs mere her

#5 – Kend dine rettigheder menneske!

Fejr Menneskerettighedernes 70 års jubilæm i FN byen. Det er sjældent man har mulighed for at besøge denne fantastiske bygning, men det kan du altså nu! Bliv klogere på menneskerettighederne og mød FN Byens 11 organisationer.

Hvor?
FN Byen
Marmorvej 51
2100 København Ø

Læs mere her

Spil for unge damer og knægte

Forvaltning om Enghaveparken: »Vi har lyttet til borgerne«