Foto: Martin Ballund/Ritzau Scanpix
in ,

Så er der kultur for bettelorte

Kulturnat. Kulturnatten på fredag byder på masser af Vesterbro-aktiviteter. Blandt andet Ole Lund Kirkegaards univers, hvor du kan kaste remolademadder

Af René Mølskov

rem@minby.dk

Kultur: Kulturnatten på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus er en aften i Ole Lund Kirkegaards fantasifulde univers.

’Kulturnat for Bettelorte’, kalder det arrangementet, hvor der er gang i alt fra remolademadkast, løbehjulstyve, luftballonsværksted, husbygning med hammer og søm, kæmpefigurtegneværksted, styrkeprøver, lakridspiber og citronvand, gøgleri, levende musik, masser af konkurrencer og skattejagt.

Puha Blev du også forpustet? Så bare vent. For på børnebiblioteket kan du på lørdag også prøve kræfter med Mister Strongs styrkeprøve. Du kan tage med på jagt efter Løbehjulstyven, der er en vild skattejagt i hele Biblioteket.

Ding Dong Dynamolygte

Lille Virgil skal også have bygget sig et kæmpemæssigt tårn. Så kan du lide at hamre søm i over det hele, eller male fine møgbrædder, så skal du hjælpe til.

I Ole Lund Kirkegaards Zoologiske Værksted kan du tegne en kæmpe tohovedet drage, eller et næsehorn, eller en giraf, præcis som Ole Lund Kirkegaard gjorde det. Du kan også tage med ind i den tophemmelige ’Ding Dong Dynamolygte Læsehule’, der er fyldt med dejlige historier. Der er bare pivmørkt, så du selv må lave lys med en dynamolygte.

Remolademad-kast

Ja ja. Vi kommer til det. For der er vel nærmest ingen, der ikke har haft lyst til at kaste med remolademadder, efter at have læst om Frode og remolademadskast.

Hvis du kan huske, hvor mange horn Otto har, hvilket dyr Orla har spist og samtidig kan spise mange flødeboller hurtigt eller drikke en sodavand med sugerør på tid, så kan du være med i Den Store Ole Lund Kirkegaard Quiz vinde Ole Lund Kirkegaard-bøger.

Kulturnat. For bettelorte. Vesterbro Bibliotek og Kulturhus i Lyrskovgade. Fredag 12. oktober, klokken. 18.00-22.00.

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

København i popularitets-top tre

Legepladsen Bredegrund fejrer sin 50 års fødselsdag