FOTO FRA 1979: ERIK LERBECH
in ,

Legepladsen Bredegrund fejrer sin 50 års fødselsdag

Den bemandede legeplads Bredegrund fejrer 18. oktober rund fødselsdag med fest, bål, snobrød, popcorn og hoppeborg.

Af Hanne Bjørton
hab@minby.dk

Sundbyøster: Den bemandede legeplads Bredegrund er lige genåbnet, efter den har været lukket for besøgende siden en brand hærgede legepladsbygningen ved juletid sidste år på grund af en kortslutning i en elektrisk installation. Halvdelen af legepladsbygningen udbrændte.

Nu har legepladsen fået helt nye pavilloner og kan endda fejre sin 50 års fødselsdag. Derfor inviterer personalet alle områdets børn til fødselsdagsfest midt i efterårsferien med bål, snobrød, popcorn, dyr og hoppeborg, torsdag 18. oktober klokken 10.00-17.00.

Invitationen gælder også ’gamle børn’, der har benyttet legepladsen igennem årene.

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Skriver som journalist på Amager Bladet siden 2005 om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Så er der kultur for bettelorte

Spil for unge damer og knægte