Festligt så det ud, da beboerne gik gennem Folehaven med balloner. Foto: Bjarke Strøm
in , ,

Farverige balloner fyldte Folehaven

Beboere fra Folehaven gik tur i kvarteret for at høre, hvordan det er at være ung i området.

Farverige balloner lyste op i Folehaven i torsdags. Her var beboerne på fællesvandring i deres boligområde.

Guidet af Folehavens Ungeambassadører, der er en gruppe frivillige rollemodeller, fik de fremmødte en indførsel i tilværelsen som ung i Folehaven.

Vandringen begyndte foran den boligsociale helhedsplan, SURF Valbys Netværkskontor, og første stop på ruten var Kirsebærhavens Skole, stedet hvor de unges unikke sammenhold er opstået og har oplevet lærere som de nærmest opfatter som deres familie, eller ’venner’ som den ene af de unge udtrykte det, mens hans hænder lavede ’gåseøjne’.

Hygge og lektietid

Før skoletiden var institutionen Blommen, nu kaldet Rumraketten, årsag til de unges kundskaber indenfor bordtennis, snobrødsbagning, træklatring og andre kreative egenskaber. Vigerslev Bibliotek, bænkene under boligområdets største træ, torvet og ikke mindst dyrelegepladsen, er alle steder hvor der hygges og indimellem også laves lektier.

Efter den farverige tur var der inviteret til aftensmad og tryghedsdialog, med mulighed for at få viden om det lokale, kriminalpræventive arbejde og møde samt stille spørgsmål til de to lokalbetjente, SSP medarbejdere, Folehavens Tryghedspartnerskab, en repræsentant fra Kirsebærhavens Skole samt to af de aktuelle medarbejdere fra SURF Valby.

Christian Olsen

Written by Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Skal Kim Larsen have en vej?

Toilet og tryghed på vej til Sydhavnen