Til udstillingen vil man opleve kunstneren Elias Lewinskys fire malerier af Christianshavn. Her er det hans bud på, hvordan det tidligste Christianshavn har set ud
in , , , ,

Historie. Ny Christianshavn-udstilling åbner fredag

CHRISTIANSHAVN: Christianshavn er nok den bydel i København, der har været igennem flest forvandlinger: Fra flådestation og uafhængig købstad over mørke slumkvarterer klods op af imponerende rigmandsboliger til i dag, hvor virksomheders stål- og glasdomiciler deler plads med de smukke, gamle huse og Christianias alternative livsstil.

Den nye særudstilling »Fra Christian 4. til Cirkelbroen« udforsker Christianshavns historie. En bydel med store kontraster, som stadig ser sig selv som en sammentømret landsby midt i København.

Bank og Sparekassemuseet i Heerings Gaard, Overgaden neden Vandet, 11 åbner udstillingen, hvor man også kan smage Heerings berømte kirsebærlikør, i forbindelse med Kulturnatten 12. oktober klokken 18.00. Herefter kan den opleves onsdage klokken 10.00-17.00 og søndage 10.00-16.00, og der er gratis adgang.

Se mere: www.bankogsparekassemuseet.dk /jape

Jacob Schneider

Written by Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Høje papfigurer på visit

Masser af tarteletter – og også øl