Naturvejlederne inviterer til et par dage med æblepres i skolehaven ved Lindevangskolen. Det sker i efterårsferien. Arkivfoto: Martin Sørensen
in , ,

Kom og hjælp med at presse æbler

FOR HELE FAMILIEN: Når det bliver efterårsferien, så gælder det om at finde en masse hyggelige oplevelser for hele familien.

Et af tilbuddene kan du opleve ved naturvejledernes hus, som du finder på P.G. Ramms Allé 24 i skolehaven ved Lindevangskolen.

Her er der åbent selvom det er efterårsferie. Du er meget velkommen til at slå vejen forbi 16.,17. og 18. oktober kl. 10-14.

Der er gratis adgang for alle.

Hver dag er der mulighed for at være med til at smide æblerne i æblepressen, så der kan komme en masse frisk æblemost ud i den anden.

Naturvejlederne står klar ved æblepressen for at vise, hvordan den fungerer.

Der vil naturligvis også være mulighed for at smage på æblerne. Og du er meget velkommen til at være med til at snitte, hakke og kværne æblerne. Du kan også se frem til at høre om æblets historie.

Der er ingen tilmelding, du møder bare op en af dagene, der passer ind i ferieprogrammet.

Når æblerne er kommet ud i den anden ende, så skal der smages på æblemosten.

hee

 

 

Heidi Engelund

Written by Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Nordvest har fået egen humlefarm

Skal Kim Larsen have en vej?